Analyse af 'Det forsømte forår' og 'En brun, en blå, en gul, en rød'

Det er Hans Scherfigs der i 1940 skrev ”Det forsømte forår”.

Kommunikationssituation

Afsenderen: forfatteren Hans Scherfigs.

Tekst: Det forsømte forår.

Adresseret: Forældre, mødre.

Synsvinkel/fortællerteknik/sprog:

Vi har en ydre synsvinkel. Vi får ikke nogen følelser af vide, og ser det hele udefra, uden egentlig at vide hvordan personerne har det, selvom vi godt kan fornemme at de lever lidt i deres egen verden. Der ser vi bl.a. ved, at dommer Ellerstrøm stadigvæk lever hjemme, og moderen sørger for alt til ham. Der er brugt mange korte sætninger i teksten, og det giver en bedre forståelse og bringer måske hele ”budskabet” lidt klarere frem, i stedet for at have brugt lange og forvirrende sætninger.

Personbeskrivelser:

Dommer Ellerstrøm: Han virker meget afhængig af sin mor, men har måske heller ikke fået en chance for at vise at han egentlig godt kan klare sig selv, fordi moderen hele tiden er over ham. Han er højt uddannet, og respekteret blandt folkene i byen. Jeg tror sådan set, at han har det fint ved hans mor, men det grunder måske i, at han ikke kender et liv uden hende. Moren har sikkert også været sådan hele hans liv, og dermed er han jo blevet lidt hjælpeløs.