Jeg sidder på en meget ubekvemt stol, den har stået der i mange år. Jeg er udmattet, jeg har ikke sovet i to døgn eller bare siddet ned.
En bred sort betjent kommer ind af døren, hans pistol er større end de andres, han er så muskuløs at jeg bliver helt bange for ham. Han siger at jeg skal begynde at fortælle hvad der er sket i de sidste to døgn.
Jeg tænker tilbage på i mandags og begynder at fortælle, min mor havde råbt af mig, kaldt mig en uønsket unge. Men hun er jo også alkoholiker, hun drikker altid. Min mor har aldrig elsket mig, det har jeg altid vidst.
Psykologen på min skole, Paul Larsén, har nærmest hørt hele min livs historie. Han har ikke hjulpet overhovedet. Han er nemlig på stoffer, ryger sådan noget hippie pot, som kun han kan lide. Men det er meget rart bare at snakke med nogle, nogle der vil lytte. Jeg går ikke i skole, eller det gør jeg, men jeg gider ikke. Det hjælper alligevel ikke på min tilværelse.
Min far stak af, da min mor begyndte at drikke, dvs. lige efter hun var blevet gravid, med min lillebror. Min store søster er prostitueret på Istedgade, og min lillebror går i 1.g og er dømt for mord. Det er ikke ligefrem det man ville kalde en præmiefamilie.
Det er gratis at oprette en konto