Jeg vil starte med at give dig et stort tillykke med din dag. Det er svært for mig at skulle stå her og holde en tale for dig, da jeg aldrig har holdt en, hellere ikke til min egen. Så det her skal være min første og er glad for at jeg får lov at gøre det til din konfirmation. Jeg håber du har haft det godt indtil videre, og fået en masse dejlige gaver og noget godt ud af dagen.
Jeg elsker dig, [NAVN A]. Det håber jeg du ved. Det er svært at se dig blive større, at du ikke er den lille dreng som jeg føler du var for en uge siden, men man kan jo ikke blive ved med at være lille. Vi to kan diskutere, og vi kan endda diskutere rigtig meget, men vi finder jo altid ud af det igen på en eller anden måde. Jeg hygger mig når jeg er sammen med dig, du er jo min bror, du er en stor del af mit liv. Vi to har altid haft hinanden, hjulpet hinanden og passet på hinanden.
Vi har været meget igennem vores liv, som vi ikke burde have oplevet, men vi har alle sammen hjulpet hinanden med at komme videre og finde en løsning på det hele. Jeg ved godt det har været svært for dig alt sammen, det har det for os alle, men du er stærk nok til at kunne klare bare lidt af det. Du har viljestyrke, hvis du har sat dig for noget så udfører du det også.
Det er gratis at oprette en konto