I anledningen af din konfirmation, er det vidst meget passende, at der bliver holdt et par taler, for dig. Da det jo er dig der bliver konfirmeret, og fortjener mindst et par stykker!
De seneste par år, har vi tilbragt ekstremt meget tid sammen, til tider har det været godt. Til tider, dog også skidt. Men vi kæmper for at få det til at køre igen og igen og igen.Vi er der for hinanden, når vi har brug for det, ligesom veninder burde være. Jeg tror ikké jeg har oplevet en gang, hvor du ikke var der for mig. Hvis jeg havde haft en dårlig dag, eller var ked af noget og havde brug for nogen til at snakke med, så var og er du stadig altid ved min side, for at støtte mig og hjælpe mig igennem det. Jeg håber da også at du føler det sådan omvendt, for jeg gør alt hvad jeg kan, for at være der for dig, når du behøver mig allermest. Eller ikke kun allermest. Jeg prøver at være der for dig, så meget jeg nu kan og har overskud til. Men jeg har nu for det meste overskud, til og at være sammen med dig, selvom du er lidt af en lorteunge nogen gange! Du er en af mine bedste veninder, tro det eller lad vær. Men det tror jeg nu du har fundet ud af efterhånden. Det er nok også derfor, jeg står her. Skræmt for vid og sans og prøver at overvinde min scene skræk, for at dedikere denne tale til dig. Jeg har jo ”kind of” Lovet dig en sang, men nu starter vi lige med talen ikke.Du er den største drama Queen jeg kender! Og det tror jeg i hvert fald dine forældre er enige med mig i, men [NAVN A] for fanden. Vi elsker dig jo alligevel. Hvordan er det muligt at kunne andet end det? Du er min lille hyper unge, eller. Lille er måske ikke lige ordet, men det var du i hvert fald, lige indtil din krop gik i stykker og du blev et højhus. Sammenlignet med dig, er jeg det det lille rækkehus, der står ved siden af kæmpe lejligheds komplekset, som er malet med graffiti. Men alligevel står det der og ser bedre ud, end alle de andre huse. Vi har enormt mange minder sammen, og mange af de ting vi har lavet er uforglemmelige, det lyder ret ”popdulle agtigt” når jeg siger det her. Men jeg kan huske den gang vi havde været i city2 sammen, det har vi efterhånden været mange gange nu, både for at snuse lidt rundt i tøjbutikker og købe gaver, og alt det piger nu foretager sig, når de bliver sluppet løs i et indkøbscenter med penge i pungen. Men nu er jeg jo løs på tråden igen og fortæller om alt andet, end hvad min historie egentlig handler om, så tilbage til den. Vi var på vej hjem fra city2 her december sidste år, sammen med Kenni og Patrick. Der var faldet ret meget sne, så det hele var hvidt udenfor, og det var også blevet ret mørkt. Vi var lige kommet udenfor, og så en gruppe på omkring 6 stykker stå og snakke, og en af pigerne havde krykker, men så opdagede vi også at en af drengene var lidt pæne, indtil vi kom tættere på og fandt ud af at han var pisse grim, og det kom vi måske til at sige lidt for højt. De fulgte efter os da vi var på vej op til stationen, og vi begyndte for sjov at snakke om at ta’ krykkerne fra hende pigen og smadre dem med dem. Det var jo for sjov, men det tror jeg ikke lige de forstod. Så det næste de gør er at begynde at kaste snebolde efter os, og min mangel på situationsfornemmelse gør at jeg ikke når at tænke på at de faktisk var sure. Da en snebold bliver fyret lige forbi mit øre, og jeg uden at tænke over det, vender mig om og råber ”hold kæft det godt ramt!”. En tyk pige med tørklæde som var omkring 2 år ældre end os, kom hen til mig, og begyndte at skrige mig ind i hovedet, at jeg var en lille luder. Jeg prøvede at forklare hende at vi ikke gad, at have noget ballade, men hun blev bare ved med at slå og sparke mig, jeg truede med at ringe til mig storebror, fordi det havde jeg jo hørt, at det gjorde de altid når de havde problemer, men så sagde hun så ”nøøh mand, så ringer jeg også bare til min storebror, og så voldtager han din storebror!” og så kom det henne fra Pat ”det skuda lidt klamt, er han bøsse eller sådan noget?!” og vi kom til at grine lidt, og så begyndte du at råbte til hende, hvad vi havde gjort hende og at hun skulle skride og hun begyndte også at slå og sparke dig. I håb om at ramme hendes ansigt (tror jeg), kom du til at få fat i hendes halskæder, og du hev dem så af og så lodsede hun dig, på dit ene ben og du begyndte at løbe fra hende, men hun stoppede efter 10 meter og da du var et stykke væk, råbte du tilbage til hende ”hva’ så din fede ko, hænger dellerne!” Derefter kom vi hurtig væk derfra og hjem igen. Nu hvor jeg tænker over det, har vi faktisk lavet ret meget ballade, altså uønsket ballade, bare uden at tænke over hvad vi lavede. Der var også dengang vi var sammen med Sofie og Nada udenfor, om aftenen. Vi havde været oppe i centeret, men skulle hjem til Nada og hente et eller andet, og så så vi nogle børn på løbehjul, og så råbte Nada ”HEY!” efter dem, og de skyndte sig væk, og vi løb ind mellem husene og så var Nada lige pludselig væk, og hun ringede til dig og lod som om hun græd og lagde på igen, og så blev vi jo urolige og løb rundt for at finde hende. Det gjorde vi så også, hun stod mellem 2 blokke og grinte af os, men så stod der lige pludselig en dame bagved hende og råbte til os, om det var os der havde råbt til hendes børn og så løb hun efter os, og vi begyndte jo at løbe hele vejen fra Hedemarken igennem sådan en slags lodseplads ting. Nada var ikke med, men hun blev ved med at ringe. Du havde Patrick fra Paradise’s grin som ringetone, så det var ekstremt creepy når det er mørkt udenfor, og man bliver jagtet af en gammel dame. Jeg tror aldrig nogensinde jeg har løbet så stærkt, vi var bare hjemme på under 5 minutter og vi var ved at dø da vi kom hjem, vi lå bare helt døde på sofaen og prøvede at få fat på Nada, som så til sidst kom. Det var kun 2/1000 af alt det vi har oplevet og vil komme til at opleve, et venskab som vores dør ikke bare lige pludselig. Det må det heller ikke, du er den person som jeg ved jeg kan ringe til kl. 2 om natten hvis jeg har problemer, og ved at du vil være klar til at hjælpe mig, du er en af dem jeg stoler allermest på, du er virkelig som en søster for mig. Jeg elsker den måde din familie behandler mig på, man føler sig velkommen, vi har også været på ferie sammen, og din mor og far, syntes jeg. Er ligesom en ekstra mor og far for mig, når mine forældre ikke er der. Vi har virkelig et stærkt bånd, og det må ikke brydes. Jeg elsker dig højere end ord kan beskrive. Det kan bare ikke siges nok, du er så skøn, du har den mest syge humor! Men vi griner alligevel af alting, jeg kan sidde og sige ”for helvede leverpostej altså!” og så kigger du på mig med det der blik ”ej okay Yasmin tag dig sammen agtigt” og så bryder du bare sammen i grin, og kan ikke stoppe igen og så begynder jeg jo også at grine, og med den humor vi har sammen, tror folk bare vi er idioter, når vi også laver de samme ting sammen med andre. Jeg elsker at være i dit selvskab, du er virkelig sindssyg nogen gange. Jeg har lyst til at tømme, ja du ved hvad, ned i halsen på dig, så du kan slappe lidt af. Hver gang jeg vil være seriøs er du i drille humør og omvendt. Det jeg prøver at sige er virkelig bare at jeg elsker dig, og du betyder alting for mig. Mere end du aner, [NAVN A]P[NAVN A]. :*
Det er gratis at oprette en konto