Livsformerne skifter i Danmark: en ny samfundsklasse opstår – arbejderne. Arbejderbevægelsen etableres i 1871
Til en ny verden hører en ny litteratur. Georg Brandes indtager i 1871 universitetets talerstol og snakker om frigørelse fra fortiden. Atmosfæren af drama vakte stor opmærksomhed.
I litteraturhistorien sættes årstallet til 1870, men der udkommer ikke væsentligt litteratur, bortset fra H.C. Andersens ”Lykke-Peer”
1870 fremstår som et stort sort hul, som suger opmærksomhed til sig.
Det moderne gennembrud indenfor litteraturen kom i den sidste del af 1800-tallet, nærmere betegnet strakte perioden fra 1872 og til 1890. Perioden, som også betegnes som starten af naturalismen, opstår i forbindelse med opgøret mod gamle traditioner herunder romantikken. Litteraturens fokus var på de samfundsmæssige problemer og især samfundets vilkår for mennesker, hvor kvindernes undertrykkelse og frigørelse spillede en stor rolle.
Det karakteriserende ved det moderne gennembrud var, at man begyndte at opfatte mennesket som et dyr underlagt miljø og arv. I litteraturen betød det, at man begyndte at gå væk fra romantikkens idealisme, som havde en mere generel tilgang til verden, og havde bestemte filosofiske standpunkter, og i stedet for koncentrerede sig om impressionisme og naturalisme, som især ses i tekster af J.P. Jacobsen og hos Herman Bang, og realisme, som især ses i tekster af Henrik Pontoppidan og Herman bang, som gik hen mod mere demokratiske samfundsformer. Dette gjorde at nye samfundsrelaterede emner kom til debat, hvor kvindernes retsstilling blev en central del, og hvor der var fokus på frihed i forhold til seksualitet og religion. Hvis vi ser på den europæiske litteratur, blev det første skridt taget til den nye periode i 1859, da Darwins teorier om arternes oprindelse udkommer. Hvis vi derimod ser på den danske litteratur, så blev det første skridt taget da Georg Brandes i 1871 holdt sine første ”Forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Århundredes Litteratur” i København. Hans ønske var, at sætte problemer under debat. ”At en Litteratur Intet sætter under Debat er det samme som, at den er i færd med at tabe al Betydning”. Som han siger i ”Hovedstrømninger” i 1871. Georg Brandes kritiserede, at den danske litteratur for at være stagneret i pladdernationalromantik og virkelighedsfjern biedermeier-idyl, dvs. en småborgerlig, snæversynet holdning til verden.
Det er gratis at oprette en konto