At bestemme nyttevirkningen for en elektrisk pære, altså procentdelen af lysenergi ud af den samlede tilførte energi.
Teori
Ved nyttevirkning (eta), forstås det forhold, der er mellem den tilførte energi og den udnyttede energi. Nyttevirkningen angives derfor som procent % af den mængde af energien, der bruges til nytte.
er den samlede tilførte energi. Den energi, vi totalt har tilført systemet, kan beregnes på følgende måde:
Måleprincippet er at sammenligne to målinger med en pære neddyppet i vand, hvor den ene er pakket ind i stanniol. I det første lyser pæren ud gennem vandet og det gennemsigtige bæger. I det andet kan lysenergien ikke slippe ud, men omdannes til varme i sølvpapiret.
Da der findes en sammenhæng mellem den tilførte energi til vandet og temperaturstigningen givet ved varmekapaciteten, benyttes dette til at beregne den tilførte energi til vandet vha. andre lettere målinger, såsom m, c og t.
Varmekapacitet viser en sammenhæng mellem en temperaturstigning af et stof og den tilførte energi til stoffet. Varmekapacitet afhænger derfor af mængden af et stof, som skal opvarmes. Derfor bruges begrebet specifik varmekapacitet (varmefylde). Den specifikke varmekapacitet angiver, hvor meget varme, der tilføjes 1 kg af et stof for at varme det 1 °C. Sammenhængen mellem den tilførte varmemængde, varmekapaciteten og temperaturstigningen kan udtrykkes således:
Det er gratis at oprette en konto