- Formålet med dette eksperiment er at bestemme nyttevirkningen for en elektrisk pære, altså procentdelen af lysenergi ud af den samlede tilførte energi.
Teori:
- Ved nyttevirkningen , forstår man det forhold, der er mellem den tilførte og den udnyttede energi. Man angiver nyttevirkningen som procent % af den mængde energi, som bruges til nytte.
Opstillingen af vores eksperiment foregår således at vi foretager to målinger, hver af 300 s varighed (), dvs. 5 min. De to målinger vil være identiske, bortset fra, at lampen i det andet eksperiment er indpakket i stanniol. I løbet af eksperimenterne skal man notere man strømstyrken I, spændingsforskellen U, vandmassen m og temperaturstigningen t. den energi vi har tilført vandet, kan vi beregne af udtrykket:
er den samlede tilførte energi. Den energi, vi totalt har tilført systemet, kan man beregne af:
Måleprincippet er at sammenligne de to eksperimenter med pæren neddybbet i vand, hvori den ene af eksperimenterne har pæren indpakket i stanniol. I det første eksperiment lyser pæren ud gennem vandet og det gennemsigtige bæger. I det andet eksperiment kan lysenergien ikke slippe ud pga. stanniolet så det omdannes til varme deri. Varmen kommer ud i vandet og opvarmer det.
I den første måling uden stanniolet kan beskrives sådan:
Det er gratis at oprette en konto