En kort stil om bjergbestigere, og deres egoisme. I denne stil får jeg sat ego-behovet op mod menneskeliv, på dvs.måder. Du kan læse om hvad min mening er, og sammenligninger mellem bjergbestigernes valg, og andre ego-behov. God Læselyst!
Egoisme på Mount Everest
Af [NAVN A]
Spørgsmål
Bestigningen af verdens højeste bjerg –Mount Everest– er den største bedrift og den ultimative måde at overskride sine grænser på. Spørgsmålet er bare om hvor langt man vil gå, for at overskride disse ego-behov. Er det mere vigtigt end livet hos et menneske? Det vil jeg prøve at besvare, så godt som jeg kan:
Sammenligning
I denne situation koster ego-behovet menneskeliv. Men så kan man også vende den om og tale om kapital: Det er også et ego-behov at f.eks. gå til fodbold. Det koster 350,- hvert halve år, og for 350 kroner kan et underernæret barn i Uzbekistan få livsvigtige kosttilskud i 840 dage. Der er underernæret børn der dør hver dag af hungersnød/sult. Er sine egne ego-behov vigtigere end andres fysiske-behov eller menneskeliv? Hvor langt skal man gå før at det er kritisabelt?
Selvfølgelig kan vi sige at det er noget andet når man går kold og kynisk forbi en døende mand, og de var også en gruppe på 40, så nogen af dem burde have haft sympati for den døende mand. Men det er svært at være bagklog, på noget man ikke selv har oplevet. Man kan aldrig forudsige, hvad man gør i sådan en situation, før man har erfaret det. Det kommer an på så mange omstændigheder: Hvor ”døende” var manden/var det stadig håb for ham, hvis han blev transporteret ned ad bjerget? Hvor langt var de oppe på bjerget? Osv.
Det er gratis at oprette en konto