Alle levende organismer består af en eller flere celler. En celle kan have vidt forskellig størrelse og form alt efter, hvilken funktion den har, og hvor den befinder sig i en organisme. Alle celler er omgivet af en cellemembran. Den regulerer, hvilke stoffer, der kan passere ind og ud af cellen. Inde i cellen ligger forskellige strukturer (kaldet organeller) og flyder rundt i en vandig substans, der hedder cytoplasma. Cellen kan opfattes som en fabrik, hvor forskellige maskiner har forskellige opgaver, men med et fælles mål. Cellens maskiner er de forskellige organeller, og det fælles mål er, at cellen lever og, at dens aktiviteter føres ud i livet samt, at den deler sig og danner nye celler. Der skelnes mellem to fundamentelt forskellige celletyper. Den prokaryote celle og den eukaryote celle. I prokaryote celler ligger arveanlæget frit i cytoplasma, mens det hos eukaryote celler er placeret i en cellekerne. Prokaryote organismer er bakterier, mens eukaryote organismer er resten af de levende organismer.
Generaliseret celle
Oversigt over celleorganeller og deres funktioner:
Mitokondrium: Mitokondrier er cellens kraftværk. Her frigøres ved respirationsprocessen den energi, den har brug for. De har selvstændige arveanlæg, hvilket også kaldes DNA, og det skyldes formentligt, at de har været selvstændige, bakterieagtige væsner engang. Mitokondrier varierer i form og størrelse, men er ofte lidt aflange i det. Derudover er de omgivet af en dobbeltmembran Mitokondrierne er omgivet af en dobbeltmembran. Den inderste af membranerne er foldet således at det har en fingerlignende struktur, der bliver kaldt for cristae.
Det er gratis at oprette en konto