Radioaktiviteten blev opdaget af den franske fysiker Antoine Henri Becquerel (15/12-1852 – 25/8-1908) i 1896. Han opdagede, at uran udsendte en form for stråling, og kaldte det for radioaktivitet. I dag kender vi 3 former for radioaktivitet, alfa-, beta- og gammastråling. Alle 3 radioaktiviteter kan måles ved hjælp af en geigertæller. En geigertæller måler antal tilfælde af strålingen i et bestemt stykke tid, f.eks. 10 sekunder.
Alfastråling
Alfastråling (?-stråling) består af 2 protoner og 2 neutroner, så den ligner en helium-kerne. Dog har alfastrålingen ingen elektroner. Alfastråling er den ”svageste” form for stråling vi kender til. Der skal ikke meget til at stoppe den, og der er som regel ikke mange tilfælde af alfastråling per 10 sekunder. Da vi selv, 9. B fra Vejle Idrætsefterskole, placerede en radioaktiv kilde (alfastråling) og målte antal tilfælde per 10 sekunder med en geigertæller, fik vi 17 tilfælde. Da vi lagde et stykke papir imellem kom vi ned på 14 tilfælde. Da vi prøvede med et lag plastfilm kom vi på 16 tilfælde på 10 sekunder, og med et lag aluminium fik vi 15 tilfælde på 10 sekunder. Der er derfor ikke mange tilfælde fra en alfastrålingskilde, og det beviser, at alfastråling er let at bremse eller blokerer. Vi prøvede også at se, hvor langt en radioaktiv kilde (alfastråling) kunne række med kun luften som modstand. Vi startede med 2 cm. som afstand. Da fik vi 63 tilfælde på 10 sekunder. Med 4 cm. som afstand blev tilfælde per 10 sekunder mere end halveret. Vi fik 27 tilfælde på 10 sekunder med 4 cm. som afstand. Vi fortsatte indtil vi nåede 64 cm. som afstand, og der havde vi 9 tilfælde på 10 sekunder. Så luften kan let bremse alfastråling.
Det er gratis at oprette en konto