Litteraturen har for hver især en stor betydning, den er med til at fjerne læseren fra virkeligheden. Det kan sammenlignes med en lang rejse, hvor læseren får muligheden for at være alene i sine egene tanker. Litteraturen kan skabe glæde eller sorg, og den er med til at forfremme følelserne i læseren. Man bliver slugt ind i fortællingen, om end historien ender lykkeligt eller ulykkeligt. Læseren er derfor opslugt fra realiteten. Man lever sig ind i historien, hvilket medfører, at man ikke ligger mærke til tiden. Tiden bliver pludselig omdannet til en historie med ofte en morale eller budskab.
Tekstmaterialet, som er uddrag af essayet Af en astmatisk kritikers bekendelser fra 1992, og skrevet af Carsten Jensen, som er dansk forfatter. Ses det, hvordan litteraturen ændre på Carsten Jensens liv. Han kunne som barn ikke udtrykke sin angst for ensomhed. Det var her litteraturen spillede en stor rolle i hans liv, da litteraturen gav ham et frirum til at kunne glemme omgivelserne omkring sig. Forælderene prøvede utallige gange, at få svar på deres drengs frygt. De troede først det var mørket, men det var det ikke. Efter Carsten Jensens mening, mener han, at det var den uendelige ventetid på hans forældre, der gjorde ham bange. Forældrene havde dog lovet, at de ville være hurtigt tilbage. Men for børn er ventetiden uendelig lang, og tiden går nærmest i stå, hvilket gør barnet paranoid.
Det er gratis at oprette en konto