Jeg sidder igen i min seng, jeg kunne ikke lade vær med at kigge på det billede, dengang så de lykkelige ud, en lille tåre faldt med på billedet, og den gled ned af billedet og ned på mit lår. Jeg sad fortabt på sengen og endnu en tåre fandt. Alle vidst at der var noget galt. Men jeg vil ikke fortælle noget. Husker tydeligt dengang, jeg kiggede igen ned på mit billede. Og jeg kom til at tænke på dengang at der hele gik fortabt.
Jeg havde lige haft den fedeste fur til Mallorca. Og da jeg tog hjemme fra var vi en gang familie. Men jeg havde godt lagt mærke til at de havde hele tiden kommenteret mine ting på Facebook og de havde hele tiden skrevet at de så frem til jeg kom hjem. Men jeg havde ikke tænkt mere over det. Altså lige indtil den lørdag, jeg var kommet ind i stuen, og jeg havde set min mor var helt rød rundt om hendes øjne. Jeg vidste bare der var noget galt! Jeg satte mig ned i sofaen og spurgte hvad det lige var der var galt her?! Da min mor fortale mig at min far havde fundet en anden og han skulle flytte. Da hun havde sagt han. Kan jeg huske at jeg bare sad og kiggede ud i luften, og ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. En tåre ramte min dyne. Jeg var gået helt ned, og jeg kunne ikke se noget lys for enden af den tunnel som folk altid sagde man kom igennem. Men det værste var nok da min lille bror skulle have det af vide. Jeg havde sagt til min mor at jeg ville være der når han skulle vide det! Jeg kan huske hvordan min lille bror råbte og grad! Det var jo helt ulideligt! Jeg havde aldrig prøver noget der var så galt. Jeg kunne bare ikke holde ud at bliver der hjemme. Jeg kunne bare se at vores lykkelige familie bare var gået itu! Alle sagde det kom som et lyn fra en klar himmel! Jeg snakkede ikke med min far i den tid han stadig boede der hjemme, for jeg havde ingenting at snakke med ham om, og jeg prøvede så godt jeg kunne undgå ham! Jeg havde intet til overs for ham! Han havde jo ødelagt vores familie. Jeg snakkede ikke med min far i 3 måneder efter han var flyttede. Jeg følte hele mit liv var gået i stykker. Og på det tidspunkt havde jeg faktisk bare allermest lyst til bare at skyde mig selv! Men det ville jo nok ikke være en særlig god ting at gøre. Jeg kan huske alle mine tanker, alle mine ord. Jeg var gået op på en mark for at samle alle mine tanker. Men jeg følte ikke at jeg kom nogle steder med det. Jeg sad der i 3 timer før der var nogle der fandt mig. Og da de havde fundet mig. Sad jeg bare og rystede.. Jeg sov ikke i 4 dage. Jeg snakkede ikke med nogle i 3 dage. Jeg var blevet indelukket. Jeg vidste ingenting mere. Hele min verden var væk! Min familie var bare gået itu! Jeg hadet min far! Jeg hadet ham virkelig! Han var skyld ALT! ALT! Jeg ville aldrig blive den sammen person som jeg var engang. Jeg havde altid været en livsglad pige. Men jeg ar bare blevet indelukket og ville ikke åbne mig for nogle.
Det er gratis at oprette en konto