s. 55 l.4 ”han ikke bare smilede til en olympisk guldmedalje, han voksede også.”
s. 55n ”Kristoffer voksede og han blev stærkere og stærkere.”
s. 56n ”Asmus følte sig underligt tilpas, det var næsten, som om han krympede og blev mindre og mindre.”
Synsvinkel
Faren kom traskende hen af vejen mod bilen havde lige færdiggjort en lang indkøbsliste og han orkede bare ikke mere. Det startede som en irriterende summen og det udviklede sig til en ørehæmmende støj.-halløj. Kom det. Mooaar, far … se mig.Hvor kom det dog fra. Han kiggede rundt. Der var intet at se. lige indtil han opdagede en underlig skikkelse oppe på deres bil med vinger moren pegede derop. Med det samme gav det et sæt i faren da han opdagede at det var hans søn Asmus der hoppede rundt på taget.”Nej nej nej, hvad tænker den dreng dog på.” tænke faren.”mor, far … se mig” sagde Asmus
Moren fik et bekymret ansigtsudtryk og hendes hænder begyndte at ryste”vil du straks komme ned” råbte moren”ja og det med det samme” råbte faren Asmus stoppede med at hoppe og stod nu helt stille
”Det der kan man jo ikke, kan du ikke forstå det din dumme dreng. Mennesker kan ikke flyve.” råbte farenAsmus stivnede nu fuldstændig han var som en is skulpter. Frosset. Som et torden fra en klar himmel brød Asmus i gråd. Han faldt ned på knæ med hænderne foran hovedet og tårerne trillede ned ad hans røde kinder.
Det er gratis at oprette en konto