Spejlinger: Jeg mener at billede vil fortælle os, at det er med at komme ud i livet, inden det er for sent. Den yngre dame, der står i den ene side af billede, er ikke kommet ud i livet. Jeg tror at busskuret skal være en slags ”kasse”, som hun er taget til fange i, af manden. Jeg tror at manden er hendes mand, som holder hende fanget af en kærlighed til ham, som ikke er gensidigt. Manden behandler hende dårligt, men da hun endelig kommer ud af busskuret er det for sent, og bussen som skulle føre hende videre i hendes liv, ville hun håbe på kom. Men billedet stiller så et spørgsmål: kommer den bus nogensinde?.
Sagprosa tekst:
Ventetiden
Et suk går gennem min krop, da jeg står og kigger på køreplanen for busser: 17 minutter til at bussen går igen! Hvorfor skulle min eksmand også holde mig hen, med hans irriterende telefon opkald; som jeg jo alligevel besvarede. Jeg gik ind i busskuret, i håb om at der ville være lidt varme, men nej, jeg tog fejl. At tage fejl, det har jeg gjort mange gange i mit liv; for mange gange i mit liv! Det hele startede da jeg var på natklub, i det indre København. Nattelivet var vildt, og jeg elskede det. Det var der jeg mødte Lars. Vi hyggede os på dansegulvet, og en time senere tog han mig med hjem, til hans etværelses lejlighed, 2 kilometer udenfor København. Vi hyggede os, og det blev den vildeste nat i mit liv. Selvom jeg lige havde mødt Lars, var jeg overbevist om, at han var manden jeg skulle dele resten af mit liv med. Hele min verden kom til at handle om Lars; og kun Lars!Endnu et suk fløj gennem min krop. 15 minutter til at bussen går, det var en forfærdelig ventetid.Men tiden med Lars fløj af sted. Vi havde det godt sammen, og inden længe var jeg gravid. Jeg var lykkelig. Da der var gået 8 måneder kom der en smuk lille dreng til verden. Benjamin var født en måned for tidligt ved kejsersnit. En måned efter gik det op for mig, at Lars måske ikke var manden for mig. En nat hvor jeg havde ventet i 55 minutter på en bus, for at komme hjem fra min 11 timers nattevagt på en tankstation, et job jeg havde for at kunne betale huslejen, fordi Lars ikke ville arbejde, græd Benjamin. Jeg spurgte pænt Lars om han ikke ville trøste ham, men Lars grinte bare højt, og gik ud for at ryge en smøg. Der stod jeg så: Udmattet, ulykkelig og grædefærdig. Jeg havde brug for en mand, der kunne hjælpe mig, når jeg var udmattet.
Det er gratis at oprette en konto