Man ser tre personer på billedet, damen til venstre er muligvis moren, til pigen der står og ser bange ud i bussen. Manden i baggrunden ser ond og lumsk ud, han ligner en morder. Der er ingen tvivl om de alle har noget med hinanden at gøre.
Prosatekst
Det var tirsdag. Jeg gik med min mor hen til bussen, vi havde været ude på en lille bytur og fået en kop kaffe, og snakket om min søsters bryllup, som hele familien kunne se frem til på den kommende lørdag, alle så glædede sig til det kommende bryllup og min mor og jeg havde netop fået bordplanen i hus.
Da kaffen var skyllet ned rejste jeg mig og sagde farvel til min mor, men hun insisterede på at følge mig det sidste stykke, så det fik hun lov til.
Jeg kyssede min mor farvel på kinden, og hoppede ind i bus nummer 666 som køre direkte ud til min lejlighed, tæt på universitetet.
Alle pladser var optaget så jeg måtte stå op, bussen kører af sted, men inden den får rigtig fart på løber en mand med en sort hue løbe op på siden af bussen, som jeg havde set tidligere om dagen. Buschaufføren bliver ved at gasse op, indtil jeg råber, ”så stop dog, Er du blind!” buschaufføren kiggede ondt på mig igennem bakspejlet og stoppede da.
Det er gratis at oprette en konto