Guldmønten og Michelle

Michelle kom gående på stranden, med sin mor i den ene hånd og sin dukke i den anden. Dukken hed Mia. Michelle stopper op, for at se på noget der glimter i sandet. Michelle kigger lidt nærmere på det, hvor efter moren tager Mia, og Michelle graver i sandet. Det var en guldmønt. Michelle tager dukken og ligger den i Sandet, mens moren kigger på mønten. Moren siger at Michelle skal løbe ud og skylle mønten i vandet. Da Michelle vasker mønten, taber hun den i vandet. Moren beder hende tage sit tøj af, og gå ud i vandet og finde den. Det gør Michelle så... Michelle bliver ved med at lede og lede. Moren sidder bare inde på stranden og kigger på, mens Michelle går rundt ude i det kolde vand og leder efter guld mønten. Pludselig skal moren på toilettet, så hun går over til det nærmeste toilet. I mens Michelle går rundt i det kolde vand, går hendes ben pludselig i krampe, og Michelle falder om i vandet. Heldigvis når moren at komme tilbage, og får Michelle op af vandet, og får ringet efter en ambulance. Michelle er nu bevidstløs. Der går en halv time inden ambulancen kommer. Til den tid, er Michelle ved at blive rigtig kold, og hendes krop begynder at ryste. Michelle bliver hevet ind i ambulancen, og lægerne konstatere hurtigt at hun er gået i chok. Moren begynder at græde. Michelle og moren bliver kørt til hospitalet i Ambulancen, hvor Michelle bliver indlagt. Michelle kommer ind på en operations stue, hvor lægerne går i gang med at behandle hende. Moren bliver bedt om at vente uden for. Lægen kommer ud efter en halvanden time, og siger at Michelle har det godt nu. Michelle bliver kørt ind på en opvågningsstue. Michelle vågner op efter nogen tid, og spørger sin mor, om hvor hun er. Moren forklarer, at Michelle faldt om ude i det kolde vand, og at hun blev kørt her til Hospitalet i en ambulance. Michelle smiler, og siger at det er første gang at hun prøver at kører i Ambulance. Så svarer moren: Ja, man prøver noget ny hver dag, mens hun tænker på at det er hendes skyld det hele, at hun aldrig skulle have gået fra Michelle ude ved stranden. Overlægen kommer ind på stuen og siger at han gerne vil beholde Michelle natten over, men at Moren er velkommen til at blive. Michelle og hendes mor, bliver så eskorteret op på en af sengeafdelingerne. Næste morgen da de vågner, kommer lægen ind og tjekker hvordan Michelle har det. Hun har det godt, og hun bliver så udskrevet fra hospitalet. Da de kommer hjem, kommer Michelle i tanke om Mia, og spørger så sin mor, om hvor Dukken er henne? Moren svarer, at hende have de glemt ude på stranden. Michelle bliver meget ked af det og begynder at græde. Moren siger at de nok skal kører ud og kigge efter hende. Det gør Michelle glad igen. Da de kommer ud til stranden, er der ingen dukke at se. De leder og leder, men finder ingen Mia. Michelle må indse at hendes dukke er væk. Da de kommer hjem, sidder Mia foran deres dør. Michelle løber hen til Dukken, og omfavner hende. Da Michelle løfter Mia, opdager hun at dukken sad oven på en mønt. Det var den guldmønt, som Michelle have tabt ude i vandet. Michelle og hendes mor bliver derefter enige om at gemme mønten, som et minde til den dag hvor det hele gik galt, men hvor alting endte med at blive godt igen. Så nu har de sat mønten i en glas ramme sammen med et stykke papir, hvorpå Michelles mor havde skrevet at hun aldrig ville gå væk fra Michelle igen, uden at informere hende om det eller tage hen med sig.