Dagbog for en dag i 2045

Kære dagbog – Manden på billedet side 72-73, dagbog for en dag

Lørdag d. 19 august 2045

Det var forår, solen skinnede, vejret var lunt og blomsterne, var ved at springe ud. Jeg sad i min store himmelseng der svævede i luften, og læste i min ynglingsbog. Den hed "Forbudt kærlighed", den var udgivet i 2011, altså for 34 år siden. Mange sagde, at det var åndsvagt af mig at læse, sådan nogle slags bøger, da den var så gammel, men jeg syntes nu stadig den var god. Jeg sad i mine egne tanker et par minutter, men kiggede så på klokken, den var nu 10.30, og jeg tog mine sutsko på og stod ud af sengen. Jeg havde min røde dragt på, med den blå kant. Dragten skulle ikke vaskes og jeg behøvede derfor ikke at købe nyt tøj. Da det holdte året rundt, og hver gang det blev beskidt forsvandt det af sig selv igen. Jeg gik ind i et lille rum, trykkede på knappen hvor der stod køkken og efter få sekunder var jeg i køkkenet. Mine børn og min kone sad allerede derinde, min kone var i gang med at lave mad til ungerne, mens de sad spændt og ventede på hvilken knap deres mor skulle trykke på. Jeg tog et glas juice i en lille kasse som automatisk lavede juice, hver gang man tog en kop. Pludselig ringede telefonen, jeg trykkede på mit øre og automatisk skiftede den om til telefonen. I telefonen var vores robotbarnepige, hun ville komme forbi og hente børnene i vores privatfly om 10 min. Jeg havde hørt nogle snakke om at man ikke gik i skole om lørdagen for 34 år siden, men i dag måtte man selv vælge hvilke dage man ville i skole i. Jeg arbejdede ikke, da vi havde en computer hvor vi bare skulle skrive et antal penge og så kom det ind på vores konto. Jeg tændte for tv’et, eller multiapparaet som man kalder det i dag, en lille kontaktlinse man tager i og så kommer der automatisk en lille skærm op foran øjnene da jeg havde siddet der i et par timer gik jeg ud i køkkenet igen, jeg trykkede på væggen og der kom straks en maskine som kunne kopire afviser ud, jeg gad ikke rigtig læse den i dag, så jeg skimtede det hele og så pludselig at der var blevet opfundet en ny bil en Gfocus700, den var sej! Den havde et fedt design, og kunne komme op at køre rigtig stærk, jeg tænkte at den måtte jeg have. Så jeg gik ud i vores garage, begyndte at tænke på at jeg gerne ville have billen og bang så stod den der. Den så sejere ud i virkligheden, end i avisen. Jeg kunne høre at min kone og børnene hjem nu og jeg sluttede derfor dagbogen af her.