Novellen er skrevet af Jan Sonnergaard, og blev for første gang udgivet i DSB’s Ud & Se i 1998.
Temaet er kærlighed, et parforhold hvor der opstår kedsomhed, manglende livsindhold, meningsløshed samt tryghed og angst for forandring. Det viser hvordan kærlighed kan forvirre et menneske, hvordan alting kan vende sig fra noget godt til noget dårligt.
Novellen handler om to unge mennesker, de har været kærester og har virkelig sat hinanden på prøve. De mødes igen på en café, eftersom jeg-fortælleren ringer til hende og aftaler et møde. Stilheden tager over, de siger ikke noget til hinanden, men sidder bare i den pinlige tavshed. Han ligger mærke til at hun er blevet tykkere end sidst, fået nye solbriller og ændret sig meget. Hun tager sin jakke på, og siger at hun skal nå et tog. Hun rejser sig, han følger efter hende ned til banegården, hun siger farvel. Han tænker meget over at løbe efter hende, men han gør det ikke og hun er væk.
Novellen er fortalt i en alvidende synsvinkel, der er indblik i alle/ flere, man kan se frem og tilbage med tilbageblik. Det er skrevet i Datid, og fortælles af en jeg-fortæller. Forfatteren har fremstillet novellen scenisk, da der er mange detaljer med i teksten.
Det er gratis at oprette en konto