1 / 3 sider - klik for at bladre

Skovens pattedyr: halsbåndmus, egern og lækat

  • Naturfag
  • 8. klasse
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Skovens pattedyr: halsbåndmus, egern og lækat er en naturfag-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.007 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 15. september 2010.

Denne opgave redegør for tre almindelige pattedyr i den danske skov: halsbåndmus, egern og lækat. For hvert dyr beskrives dets udseende, føde, levested, yngel og adfærd om vinteren. Opgaven giver et indblik i dyrenes biologi og økologi.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Informativ redegørelse for tre skovpattedyr med detaljerede beskrivelser af udseende, føde og levested. God struktur og faglig substans.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • biologi
  • dyreliv
  • egern
  • halsbåndmus
  • lækat
  • pattedyr
  • skov
  • økologi

Føde, levested, unger/yngel, hvad gør de om vinteren, fyldig udseende.

Halsbånd mus

Latin: Apodemus flavicollis

Klasse: Pattedyr (Mammalia)

Udseende: Halsbåndmusen måler fra snudespids til halerod 9-13 cm, og den vejer 20-45 gram. Hannerne er en smule større end hunnerne. Den bliver ofte forvekslet med skovmusen, men hvor halsbåndmusens hale, som måler 9.5-13.5 cm lang, er længere end hovedet og kroppens samlede længde, er skovmusens hale omkring så lang som den samlede hoved- og kropslængde. Snuden er lang, ørerne er lange, og øjnene er store og en smule udstående. Halsbåndmusen er gulbrun på oversiden og på halen, mens undersiden er hvid. Mellem forbenene, og tværs over brystet har den en gulbrun båndformet farvetegning. Skovmusen har også en farvetegning på samme sted, men den er ikke båndformet, men ligner snarere en langstrakt plet.

Føde: Halsbåndmusen spiser både planteføde og dyrisk føde. Størstedelen af føden er planteføde som knopper, frø, frugter, nødder, bog og agern, men blandt andet larver, insekter, edderkopper og orme er også på menuen.

Hvordan de lever: Halsbåndmus lever i skov, både løvskov og nåleskov, men den træffes også i krat, levende hegn og mere åbne arealer og haver, hvor der er spredte træer og buske. Den er en god klatrer og springer, og om vinteren holder den ofte til i huse og anden bebyggelse. Arten er overvejende nataktiv. I hvileperioderne opholder halsbåndmusen sig oftest i gangsystemer, som den graver i jorden, og det er også her, at ungerne fødes. Indimellem kan reden dog findes i et træ. En stor del af føden finder halsbåndmusen i træer og buske, og den gemmer indimellem forråd i gangsystemerne. Uden for parringstiden synes hanner og hunner at færdes hver for sig. I løbet af ynglesæsonen, som varer fra april til oktober, kan halsbåndmusen få 2-4 kuld unger. Efter en drægtighedsperiode på 21-26 dage fødes et kuld på tre til seks unger, og når de har diet i 2-3 uger, er de i stand til at klare sig selv.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver