1 / 6 sider - klik for at bladre

Dansk kulturlandskab og landbrug

  • Geografi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Dansk kulturlandskab og landbrug er en geografi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 6 sider (1.737 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 16. september 2010.

Redegørelse for Danmarks kulturlandskab, historiske landbrugsformer som svedjebrug og trevangsbrug, samt bytyper som fortebyer og købstæder. Opgaven beskriver også moderne landbrugsbegreber som vekseldrift, kvoter og pesticider. Den indeholder desuden en gennemgang af økologisk landbrug, fotosyntese og åndingsprocessen, samt anvendelse af forskellige afgrøder.

Redaktørens vurdering
7 God
Omfattende redegørelse for kulturlandskab, landbrugsformer og relaterede biologiske/miljømæssige begreber. God som opslagsværk for andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • afgrøder
  • biologi
  • dansk landbrug
  • fotosyntese
  • kulturlandskab
  • landbrugshistorie
  • landsbytyper
  • landvinding
  • miljø
  • økologisk landbrug

Hvis der ikke levede mennesker i Danmark, ville landet have set meget anderledes ud. Der ville nok have været skov de fleste steder. Men det landskab vi har i dag er gennem mange 1000 år blevet påvirket af menneskerne og derfor blevet til et kulturlandskab. Et kulturlandskab er kort sagt et landskab, som er i større eller mindre grad påvirket af menneskerne.

Hvad er et svedjebrug?

Svedjebrug er faktisk bare en landbrugsdrift, hvor man rydder en skov, for at få plads til at drive landbrug. Det var for 600 år siden at stenalderfolket begyndte at bruge denne landbrugsdrift, men den bruges stadig nogle steder i verden.

Hvordan opstod landsbyerne?

En landsby kan opstå på flere måder. Man valgte for det meste et sted, hvor det var nemmest at få alle behov opfyldt. De vigtigste behov var hovedsagligt vand og græsningsarealer. Gårdene lå ofte i en rundkreds om en åben plads, som også blev kaldt Forten. Denne slags landsbyform kaldes derfor en forteby. På forten var der et gadekær, hvor dyrene fik vand. Gadekæret fungerede også som branddam, dvs. at det var det vand man brugte til brandslukning. Og uden om gårdene lå så den dyrkede jord. Og det var sådan de fleste landsbyer blev til.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver