Af Ulla Dahlerup: Tale til Dansk folkepartis årsmøde 2003
Patos:
At appellere til følelserne hos tilhørende: brug af billedsprog som associerer til noget negativt/ubehageligt – eksempler hvor alle inddrages: kollektivet.
Det kan ses i teksten hvor hun flere gange nævner ’’vi’’.
Ordet ’’vi’’ går også ind under styrkemarkøre, da hun optoner sætningen, og lægger tryk på ordet.
Eksempel:
Vi kan se på hinandens ansigter, hvad det har kostet. Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet. Vi har betalt prisen for det, som vi troede på, var bedst at gøre for Danmark. Vi er gået den tunge vej, som vi måtte gå, fordi der ikke var andet at gøre.
Hun både en form for generaliserer, og vil have os til at føle det samme som hende. Hun appellerer til vores tanker og følelser. Hun taler nærmest på ’’vores’’ vegne. Men hvem er ’’vi’’? Hun bruger mange pronomer og vi ved i virkeligheden ikke hvem ’’vi’’ er, ergo må hun generalisere på et plan, altså hun generalisere ved inddragelse af hele befolkningen ved at bruge ordet ’’vi’’.
Eksempel:
vi har alle sammen været igennem en ond tid i 1980’ og 90’erne. Vi har alle sammen stridt os fremad isnende stormvej, vi er blevet frakendt ære og værdighed i årtiers ophidsede og uforsonlige multietniske klima. Med hadefulde ord er vi blevet anklager for dit og dat. De stoppede vores øre fulde med ondt.
Det er gratis at oprette en konto