Helt fra gammel tid har Danmark været et landbrugsland. I 1800-tallet da industrialiseringen startede boede der kun en ½ million i byerne, mens de resterende 1,5 mio. stadig boede på landet. Landbrugsarealet toppede i 1930, hvor ca. 76% af Danmarks areal var dyrket, mens tallet i dag ca. er 60%. Denne arealreduktion er sket ved afgivelse af landbrugsjord til den stadig voksende urbanisering. Selvom der har været en reducering af landbrugsjord og landmænd gennem tiden, så har landbrugsproduktionen blevet ved at vokse. Det skyles at landbruget er blevet mekaniseret og blevet bedre til at specialisere sig inden for ét område. De seneste år har man forsøgt at begrænse overskudsproduktionen i EU, ved at indføre en masse kvoter, bl.a. mækeproduktionen. Det er vel forståeligt nok, fordi i Danmark producerer man nok brødføde til 15 mio. mennesker, og det svarer til tre gange Danmarks befolkning. Landbrugsarealet anvendes for meste til: Rug, hvede, byg og havre. Men man dyrker også meget raps, kartofler, sukkerroer og majs.
Før i tiden havde en almindelig dansk gård både heste, køer, grise, høns, m.m. samtidig dyrkede de jorden. Det vil sige at de beskæftigede sig med flere forskellige ting. Det er meget sjældent nu tildags. I dag fokuserer man sig udelukkende om et område, det kan være svineavl, kvægavl, planteavl, m.m. omkring halvdelen af landmændene driver udelukkende planteavl, mens kun hver tiende landbrug ejer både svin og kvæg. Det kan også betyde man begrænser sit område til noget mindre, end tidligere. Specialisering af landbruget muliggøre også store moderne maskiner, for at kunne udnytte maskinerne fuldt ud, skal man også have meget jord. En stor del af den danske landbrugsjord bliver dyrket af maskinstationer, der udfører det pratiske arbejde. Det er en fordel for mindre landbrug, så skal man ikke investere i nogle dyre maskiner.
Det er gratis at oprette en konto