Revolutionens baggrund var den voksende økonomiske og sociale krise i Frankrig gennem 1700-tallet. Den franske enevælde var adelens og kirkens skattefrihed. Mens borgere og bønder holdtes uden for den politiske magt. Under Ludvig 15. oplevede Frankrig en del tilbageslag. Bl.a. blev kolonierne delvist overtaget af England. Under den svage Ludvig 16. forsøgte nogle ministre at afhjælpe finansnøden, men uden held. Samtidig så voksede interessen af politik hos de franske borgere. Måske fordi at bl.a. USA løsrev sig fra England. Der blev en del snak om folkestyre og menneskerettigheder. I 1780’erne truedes Frankrig af statsbankerot. For at komme igennem truslerne indkaldte kongen i 1789 en stænderforsamling. En stænderforsamling var et slags møde, et stændermøde, hvor rigets stænder i nogen tilfælde tog beslutninger om rigets sager. De fire stænder var bønder, borgere, adel og gejstlighed. De kongen i et forsøg på at afbryde udviklingen (til reformationen) førte det til revolutionens første voldige handling.
Den 14. juli 1789 blev borgen, Bastille Saint-Antoine stormet af Paris. (Også kendt som Stormen på Bastillen). Bastillen er en ”fordanskning” af det franske ord Bastille, som betyder borg.
Den umiddelbare årsag til at stormen opstod, var da den fængslede Marquis da Sade råbte til en masse folk udenfor fængslet, at man var begyndt at dræbe alle fangerne derinde. Det gjorde folk voldsomme og sure. Stormen på Bastillen var ikke en planlagt begivenhed. Og borgen betød intet for kongen. Men alligevel blev stormen på Bastillen noget som befolkningen lagde vægt på. For det viste sig at borgerne i Paris kunne få kongen til at bøje sig, og at store dele af hæren støttede dem.
Det er gratis at oprette en konto