Der er lød et skud, efterfulgt af et skrig. En af beboerne i den lille lejlighed ringede efter politiet, men før de nåede frem, var morderen væk. D. 27.07 år 2005, blev der begået et mord på anden sal i det lille hus der lå på Nørrevang. Det siges at en stor skygge var blevet dannet på væggen nær liget, hvorefter der hørtes en skrækindjagende hvisken, inden døren til lejligheden blev lukket. ”Lad mig hvile i fred!”.
5. år senere. Mørket havde for længst lagt sig over over den lille by. Luften var lun og man kunne sagtens gå uden jakke, selvom klokken var mange. En sort skygge kunne ses ved porten, der førte ind til den lille gårdsplads bag rækkehusene. Den forsvandt dog hurtigt, da en lille flok mennesker kom gående. De lo og snakkede. En af dem forsvandt ind i den mørke port, imens de andre gik videre. Der blev stille på den lille gade. De fleste var hjemme nu. Enten sad folk og spiste sen aftensmad eller sad i deres stue og drak kaffe, imens de så det sidste af nyhederne i TV. Det sidste lys var blevet slukket i huset, og natten begyndte.
Søren vågnede af lyden fra en brandbil, der var på vej ud for at slukke en ildebrand. Han havde en dunkene hovedpine fra dagen inden. Han trak gardinerne fra og satte kaffe over. Søren var lige flyttet ind i en lejlighed, som havde stået til leje i over 5 år, fordi der engang var begået et mord i lejligheden. Lejligheden var ret gammel, og den lugtede af gamle møbler. Den lå på anden etage, i huset han boede i. Det var lørdag, og Søren skulle ikke på arbejde. Dagen var lidt køligere end dagen inden, men dog stadig et dejligt solskinsvejr. Søren satte sig på en af bænkene i gårdspladsen. Gårdspladsen bestod af 4 bænke, i hver sin side af pladsen og et gammelt gyngestativ, som aldrig blev brugt, da den sidste familie med børn var flyttet for lang tid siden. I midten af pladsen var der plantet et stort bøgetræ. Dets grene strakte sig næsten ud over tagene på husene omkring gårdspladsen. Søren sad længe og tænkte på den hyggelige aften, han havde haft dagen inden. Klokken var blevet 17:00. Hans tanker blev stoppet af en rumlen, der kom fra hans mave. Han satte en ny kop kaffe over, gik ind i sin lille stue, og tændte for sit fjernsyn. Fjernsynet var også ret gammelt. Signalet forsvandt, og det endte med at han slukkede det igen, sukkede, og gik hen og fandt en god bog på sin faldefærdige reol. Han hentede kaffen, og begyndte at læse.
Det er gratis at oprette en konto