Det var en sensommeraften sidst i august måned. Solen stod lavt på himlen, men luften var stadig dejlig lun.
Den fornyligt indflyttede familie bestående af faderen ved navn Niels, moderen ved navn Lone og deres to børn ved navn Carsten og Sophie sad på terrassen og spiste deres aftensmad, mens de nød aftensolens sidste stråler og varme. Familien var flyttet ind i en gammel og ussel lejlighed, hvor vinduerne var punkterede, og tapetet på væggene var halvmuggent. Men familien havde intet valg, fordi Niels, der tidligere havde været direktør i et velfungerende firma, nu var blevet beskyldt for at have svindlet for millioner af kroner.
Da familien skulle til at spise desserten, kom en af deres nye naboer forbi for at byde dem velkommen til gaden. Lone bød deres nye nabo, Lars på et glas vin, men han takkede nej og sagde, at han meget gerne ville være fri for at komme ind i huset eller faktisk ikke ønskede at komme tættere på huset, end han var nu. Lone spurgte, hvorfor han ikke ville tættere på huset. Lars svarede, at der gik mange frygtlige rygter om, at huset skulle være hjemsøgt af et spøgelse, der skræmte alle de nye tilflyttere væk. Familien lo af deres nye nabo og sagde, at spøgelset bare kunne komme an. Lars sagde, at det var en dum idé at gøre grin med spøgelset, hvorefter han skyndte sig hjem til sit hus. Familien kiggede på hinanden og tænkte, om huset mon var hjemsøgt, men så lo de bare, som om de ikke kunne gøre andet.
Det er gratis at oprette en konto