Novellen 'Skumring' om vold og misbrug i et parforhold

Det var nok 50. gang hun havde spurgt ham om han ikke ville tage sig sammen og reparere den slidte, mugne elkedel. Men intet havde han foretaget sig. Han havde nærmest fået lavet et afmærke fra hans bagdel på den brune lædersofa.

Sofaen passede godt ind i den mørke, dunkle, lugtende stue. Sally sad som sædvanligt og hylede i vindueskarmen imens hun håbefuldt kiggede ud af vinduet, og når undernaboen havde fået nok af hyleriet plejede han at komme arrigt og bestemmende op for at tage ’den lortehund’ som han kaldte den for, en kort tissetur. Deres toværelses lejlighed på Jægersgade 8, havde de købt sammen for ca. 15 år siden. Det var dengang kærligheden stadig hang i luften imellem dem. Men for ca. 6-7 år siden, var kærligheden blevet til drikkelse. Flasken, ’den grufulde flaske’ som hun kaldte den for, var blevet en vigtig ting i hverdagen for ham – og uden den var der intet der kunne få muntret ham en smule op. De havde aldrig fået børn, selv om det havde været en af hendes store drømme siden hun var lille, havde han bestemt ikke lyst, og det kunne der ikke rykkes på.

Hun gik frem og tilbage foran Sony fjernsynet for at fange hans opmærksomhed, men han var halvt faldet i søvn med savlet løbende ned af mundvigen, øllen hængende mellem fingrene og maven der halvt hang ud af den lidt for lille beskidte hvide trøje. Så opmærksomhed vidste hun at hun i hvert fald godt kunne vente med indtil i aften, når han som alle de andre aftener ville have hende til at tilfredsstille ham. Efter et par timer var han langsomt vågnet op, og var gået ind i køkkenet, hvor hun stod og varmede maden op fra i går. Han sparkede køkkenstolen ud og satte sig tungt ned, stadig med øllen i hånden. ”hvor bliver den lorte mad af?” råbte han, ”den er færdig lige straks, bare giv mig 2 min - så skal du nok få noget mad min skat” sagde hun. Som om at hun snakkede til et lille barn. Inderst inde havde hun altid været lidt bange for ham, også da han ikke var alkoholiker. Han havde altid haft et heftigt temperament, og spiritussen gjorde det altså ikke meget bedre. Penge havde de ikke mange af, hun var på sit 20. Arbejdsår nede i det lokale supermarked og han brændte næsten alle pengene af nede i kiosken på de forskellige slags spiritusflasker – så når de sidste penge var blevet skrabet sammen gik det til huslejen og lidt mad.