Her er stille, rigtig stille. Folk sidder med hovedet limet fast til computeren, for ikke at spilde tiden, med unødvendige ting. De fire timer går hurtigt, og så alligevel ikke. Lige nu, er tiden rigtig værdigfuld, hvert minut er dyrebart. Men sådan er det ikke altid. Nogen gange sidder man bare, og kigger på uret og ønsker at tiden bare ville spole fire timer frem, så man f.eks. kan holde fri. I sådanne situationer, sætter man slet ikke pris på tiden, og tænker slet ikke over hvor meget tiden, egentlig har i værdi. For tid er uerstatteligt. Nok det mest dyrebare vi har. Hvis man spørger en mand, der ligger for døden, hvad hans sidste ønske er, vil han svare: ”tid”. Og det er jo klart. Hvis han blot havde 1 dag mere, tilbage at leve i, tænk på alle de ting han ville kunne nå at se, sige, høre og opleve. Hvorimod hvis man spørger en kræft patient, der har stået på venteliste i et halvt år, ville hun straks sige at tiden var det værste der findes. Den tid, hvor hun bare sidder og venter på at det bliver hendes tur, til at blive behandlet. Den ventetid, der er så uudholdelig. Den ventetid, ethvert menneske har prøvet.
Det er gratis at oprette en konto