Vi i vores generation har aldrig været særlig gode til at vente, nogle værre end andre. Det er som om at ordsproget ”tålmodighed er en dyd” er forsvundet i det 21 århundrede.
Det moderne menneske kan have svært ved at tage tingene, som de kommer, og er der bevidst ventetid oveni, bliver det endnu sværere for mange.
I teksten ”Undskyld ventetiden”, som er en yderst interessant tekst, står det, at vi deler døgnet op og regner i tid, hvornår vi arbejder, spiser, leger, sover og andet, med det formål, at undgå ventetid. I teksten står også skrevet, at det værste man kan udsætte det moderne menneske for er ventetid. Hvis jeg skal antage dette synspunkt for at være rigtigt, får det mig til at reflektere over tidligere tider samt også, hvad ventetid egentlig er for en størrelse. Det får mig også til at sætte spørgsmålstegn ved, om man kan generalisere, når man analyserer det moderne menneske i forhold til ventetid. Eller om man, ved at generalisere, måske kan se en forskel på forskellige moderne kulturer i forhold til ventetid.
Et oplagt eksempel i forhold til ventetiden er at sammenligne tidligere tider med nutiden, hvad angår post. Før i tiden, da man for eksempel sendte et brev, kunne det tage uger inden det kom frem. I modsætning til i dag, hvor det kun tager en dag eller to dage. Ja, vi kan for den sags skyld bare skrive et "brev" på computeren, som er sendt i løbet af sekunder. Der er ikke megen ventetid tilbage i den moderne verden. Med den lille del ventetid der må siges at være, burde vi så ikke være den generation der kan håndtere den? Vi er jo trods alt vokset op med forældre, der ikke vidste, hvad det ville sige, bare lige at tage computeren og e-maile rundt hele verden. Ventetid var i hvert fald noget de kendte til den gang.
Det er gratis at oprette en konto