Nick kom løbende ned ad gaden. Regnen plaskede ned om ørene på ham, som om Gud ville lave en syndflod for at udslette menneskeheden igen. Nick løb rundt om hjørnet og ind i en gyde. ”Lidt endnu.” Tænkte han. Nick stoppede foran en blå dør, der havde set sine sidste dage for en evighed siden, og gik ind. Indenfor døren så det ud som om der havde været et slagsmål. Alting lå på gulvet og flød. Spande fyldt med vand stod spredt rundt omkring i gangen. ”Hjem, kære hjem” tænkte han og smed sin jakke på en stol i gangen. Ude i køkkenet var der ikke meget bedre. Tomme øldåser stod overalt, og bordet var støvet. Inde i stuen var der også rodet, men han havde fjernet det værste, så der kun stod et par stablet bøger og diverse ting. Stuen var spartansk indrettet, med kun en sofa, et sofabord, et fjernsyn og en bogreol fyldt med bøger om alt muligt lige fra kogebøger til bøger om fysik. Nick gik hen til reolen og tog en bog. Bogen så gammel ud og titlen var næsten udtværet. Med forgyldte bogstaver stod der Deus, In Omnem Aeternitatem. Nick tog bogen og gik ud i gangen igen. Regnen plaskede stadig ned. Han gik ud i køkkenet og så på kalenderen. D. 18 juli. ”De er blevet aktive tidliger end de plejer. Jeg har ikke meget tid” tænkte han. Han tog en dåseøl fra køle skabet og gik ud i gangen igen. Overfor døren til køkkenet var der en dør mere som var låst. Nick tog nøglen op af sin lomme og låste døren op. Med bogen og øllen gik han ind i det mørke rum og tændte lyset. I modsætning til resten af huset var der ikke rodet. Rummet var pinligt rent. Væggene var hvide og på gulvet var der en cirkel med en diameter på 2 meter. Der var også en trekant stor nok til at et menneske kunne stå derinde. På væggene han der hylder med bøger. Bøgerne var skrevet på mange forskellige sprog, men de handlede alle om én ting. Det overnaturlige. Op ad væggen længst fra døren stod en kiste. Nick gik hen til kisten og åbnede den. Nede i kisten lå der en genstand viklet ind i noget stof. Nick tog den op og viklede den ud. Det var en grå daggert med et blad på ca. 15 cm. Der stod noget tekst på et ukendt sprog på skaftet. Nick tog daggerten op og lagde den i en skede han havde om livet. Nick gik hen til hylderne og tog en bog som var skrevet på japansk. Han gik hen i trekanten og og kiggede på sit ur. Klokken var 22:43. Han åbnede bogen og begyndte at læse op. Efter et minuts tid begyndte cirklen at lyse. En giftiggrøn røg begyndte at stige op. Lidt efter kom der et lysglimt og et lille knald. Inde i cirklen stod en skikkelse på størrelse med et barn. Skikelsen havde et stort hoved med to store sorte cirkler som øjne. Huden var rød. På hovedet havde den to små horn. For enden af dens hænder var neglene spidse og skarpe. Dens fødder var røde men lignede ellers menneskefødder. Væsnet havde kun et lændeklæde på. Nick vidste at hvis han så den i øjnene kunne den for kontrol over ham. Væsnet stod bare og så på ham. Så talte den. ”Vid du, som har hidkalt mig, at står du ikke op til kontrakten vil jeg din Sjæl. Nick havde gjort det her masser af gange før. Han vidste at dæmoner kræver et offer for deres tjenester. Han vidste også at dæmoner ikke kunne tage hans Sjæl, men at de kunne gøre livet så surt for ham, at han ville ønske de kunne gøre det, hvis han ikke lavede et offer. Et offer kunne være alt lige fra en bevægelse til et menneske. Han vidste også at de her dæmoner ville have bøger. Nick sagde. ”jeg bringer denne bog som offer til Dig.” Nick kastede Deus, In Omnem Aeternitatem hen til dæmonen. Dæmonen samlede bogen op. Bogen vibrerede let og forsvandt. Dæmonen tog et skridt frem og satte prøvende en hånd ud over cirklen. Da hånden ramt kanten af cirklen lød der et smæld, og dæmonen trak hånden tilbage. Nick sagde. ”Dæmon. Du har accepteret mit offer. Opfyld nu din del af aftalen, og opfyld mit ønske.” Dæmonen sagde. ”Hvad er dit ønske?” ”jeg vil af med en plageånd, som ha...” Mere nåede han ikke a sige for i samme øjeblik blev døren til hans lejlighed sparket ind. Nick løb hen til døren ud til gangen. Han åbnede langsomt døren og kiggede ud. Ved døren til lejligheden stod en stor mand med et sværd lavet af det samme som Nicks Daggert. Manden tilhørte Canis lupus, ulveracen, og var hvad man ville kalde en varulv. Nick løb gennem gangen og ind i stuen. Dæmonen han havde kaldt frem var for længst borte. Nick fortsatte gennem stuen over mod terassedøren. Ulvemanden var lige i hælene på ham. Nick rev døren op og løb ud i sensommeraftenen. Hans lejlighed lå på 1. sal så der var ikke langt ned. Nick hoppede ud over kanten af terassen og ned på græsplænen. Han kunne høre ulvemanden brase gennem hans stue, og ud på terassen. Nick løb skråt over plænen. Han vidste at han ikke kunne slås mod ulvemanden indenfor, så han var løbet ud. Ulvemanden var nu hoppet ned på plænen og stod og så på Nick. Ulvemanden forvandlede sig om til en varulv. Manden var blevet over to meter høj og havde en menneskelig fysik med pels og et ulvehoved. Det grå sværd holdte han i den højre hånd. Nick trak sin daggert og stod klar. Nick var en Anden Generation, og burde være varulven overlegen. Men det var fuldmåne. Det betød at varulven ville være stærkere og hurtigere end normalt. Varulven gik til angreb. Den førte sværdet frem i et hug. Nick parerede og stak dolken ind i siden på varulven. Den lod ikke til at være påvirket af det. Varulven slog Nick væk. Nick fløj væk, rullede rundt og kom på benene igen. Varulven kom sprintende imod ham på alle fire. Nick løb mod varulven med daggerten klar. Da varulven var 5 meter fra Nick sprang den mod Nick med et brøl. Nick gled under den og stak daggerten op. Varulven hylede og faldt om på plænen lidt væk fra Nick. Varulven begyndte at forvandle sig tilbage til menneskeskikkelse. Da den var blevet menneske igen så Nick hvor slemt snittet var. Nick havde skåret en dyb lang flænge i siden på ulven. Ulvemanden lå og forblødte på græsplænen. Nick tørrede daggerten af i græsset, og satte den i skeden. Så gik han hen og samlede ulvemandens sværd op. Sværdet var identisk med daggerten, bare længere. Nick tog sværdet og og løb tilbage mod lejligheden. Ulvemanden døde og blev forvandlet til støv. Nick løb ind i sin lejlighed og pakkede en kuffert med tøj og nogle bøger. Han havde været heldig, da han vandt. Nick vidste han skulle have fart på. Nick vidste at varulve normalt jager i flok, så de andre kunne ikke være langt væk. Nick gik ud i køkkenet og hentede en dunk sprit der stod under køkkenvasken. Han gik ind i stuen og hældte halvdelen af dunken ud i stuen og den anden halvdel i hans ”arbejdsrum.” Så satte han sin kuffert ud i opgangen. Nick strøg en tændstik og smed den ind i lejligheden. Stuen blussede op som et sankt-hans bål. Ilden bredte sig over bøgerne og flammerne slikkede op ad væggene. nick havde brugt de sidste to år på at samle alt der var i det hus. Nick så på sit ur. 23:02. Nick begyndte at løbe ned af trapperne. Da han var kommet ud af huset kunne han se røgen og flammerne fra sit tidligere bo. ”Forfra igen.” Tænkte Nick. ”præcis som de 46 andre gange.” Nick begyndte at gå ned af gaden.
Det er gratis at oprette en konto