Noget af det mest utænkelige er sket. Flere episoder i min hverdag har gjort mig bevidst om, at jeg er i kontakt med den åndelige verden. Jeg er ikke helt sikker på, om det er noget jeg forestiller mig, eller om jeg rent faktisk kan føle en ånds tilstedeværelse. Mange tanker er gået igennem mit hoved, og jeg kan mærke med mig selv, at jeg har brug for at drøfte disse besynderlige hændelser med en, så jeg ikke bliver skør i mit hoved.
Den første hændelse skete en aften for et par uger siden. Som du ved bor jeg alene, og jeg ville derfor lige sikre mig at hoveddøren var låst, og det var den. Jeg satte mig ind i sofaen og tændte for mit tv, da jeg pludselig hørte et klik ude fra gangen. I gangens mørke og uhygge følte jeg mig med et overvåget, som om der var en der stod der ude og bare betragtede mig. Nysgerrig som jeg er, bestemte jeg mig for at gå på opdagelse, for at finde ud af hvad det klik var. Jeg skyndte mig at tænde lyset i gangen, for mørket havde en ubehagelig tomhed som et stort sort hul. Klikket havde lydt meget som låsen i hoveddøren, men det kunne jeg ikke tro, da jeg lige havde låst den. Da jeg ville tjekke låsen igen, så jeg til min forbløffelse, at døren var låst op, og døren stod oven i købet åben. Jeg blev med et helt panisk og følte mig magtesløs. Jeg havde sådan brug for dig, for du er den der er bedst til at berolige mig. Efter den besynderlige episode er der sket flere uforklarlige ting, som at mit tv har tændt af sig selv midt om natten, og flere gange har min dør stået åben, efter at jeg med sikkerhed har låst den.
Det er gratis at oprette en konto