Kirkegården

Hej jeg hedder Jacob. Jeg går på en rigtig dejlig skole. Jeg har mange gode venner, en af mine bedste venner hedder Bo. Bo og jeg er næsten sammen hver dag. For det meste når vi er sammen snakker vi om uhyggelige ting. Der var engang hvor Bo var alene hjemme, så ringede hans telefon og det var en mand som sagde at han stod udenfor hans vindue og vil dræbe ham. Men Bo nåede, at ringe til politiet inden manden kom ind i huset. Jeg har ikke rigtigt oplevet noget uhyggeligt men om en uge skal vi med skole på en lejr, vi skal bo på en gammel kirkegård. Bo og jeg glæder os rigtig meget og det bedste ved turen er, at vi skal bo på en kirkegård så det bliver uhyggeligt når vi skal sove. en uge senere. Bo og jeg sidder i bussen sammen på vej derned det tager ca. 1 time, at kører derned men Bo og jeg sidder og spiller psp hele vejen der ned. Da vi ankommer til stedet kommer der en gammel mand med mange rynker han fortæller os hvor vi skal sove og hvor vi ikke må gå hen. Bo og jeg kigger på hinanden da han fortæller os det sted vi ikke måtte gå ind i Bo og jeg bliver mistænksomme. Senere har bo og jeg slået vores luftmadras og lagt vores dyner klar til i aften. Lidt senere på aftenen gik bo og jeg ind i kirken den var meget uhyggelig. Lige pludselig smækkede døren bag os og en stemme kom frem hvad laver i inde i min kirke sagde stemme, men Bo og jeg svarede slet ikke vi skyndte os bare at løbe alt hvad vi kunne. Vi var så bange at Bo tissede i bukserne. Næste dag da det var lyst gik hele klasse der ind. Men det var mærkeligt fordi stemmen kom ikke igen. Da vi havde spist aftensmad gik Bo og jeg der ind igen, stemmen kom igen, og sagde har jeg ikke sagt at i skulle forsvinde. Men denne gang løb vi ikke vi svarede den, Bo spurgte om det var et spøgelse der snakke til os stemmen kom igen og svarede ja svarede den og jeg er et spøgelse der dræber børn kun børn Bo og jeg skreg så højt vi kunne og løb hen mod døren da vi kom hen til døren var den låst og vi kunne ikke komme vi blev meget bange og begyndte at hamre på døren så lærerne måske kunne høre os nej det kunne de ikke lidt senere indså vi at det var umuligt at bliver hørt vi spurgte spøgelset om det ikke ville lukke os ud med det svarede ikke. Da vi havde ventet på et svar i 20 minutter var døren stadig låst. Vi frøs og gik rundt og ledte efter tæpper så vi kunne holde varmen og få lidt søvn 30 minutter senere fandt vi nogle tæpper og nogle puder. Vi lagde os på gulvet og faldt i svøn. Næste morgen vågnede vi på hospitalet. Vi vidste ikke hvorfor vi var her eller hvordan vi var kommet herhen. Men så kom lægerne at sagde at lærerne havde fundet jer i kirken med en masse krads mærker på ryggen og vidste ikke hvad de skulle gør de ringede til hospitalet så i blev hentet i en ambulance. Jeg blev helt forbavset og tænkte hvad der dog var sket. Jeg spurgte lægerne om de havde ringet til vores forældre det havde de ikke så det måtte vi godt selv gøre men da jeg skulle ud på gange for at ringe til mine forældre fik jeg meget ondt i mit ben jeg træk mit bukseben og så jeg havde et dybt kødsår. Jeg råbte straks på en læge de kom så hurtig de kunne med og båre hvor jeg skulle ligge på jeg blev faktisk meget bange jeg begyndte at græde men så sagde lægen at jeg ikke skulle græde. Da jeg kom ind på oprationsbordet gav lægen mig noget bedøvelse og så fik jeg 18 stæng i benet det gjorde mest ondt at få bedøvelse. Men det kilede rigtig meget da jeg skulle have dem ud.