Et barns glæde

Ingenting var normalt for mig den morgen. Det var en stor dag, min store dag. Det drejede sig om mig, alle skulle beundre de flotte gaver, jeg havde fået. Jeg var så stolt, 8 år. Jeg følte mig så stor, så voksen. Det var en helt ubeskrivelig følelse, som at svæve på en lyserød sky, hvor skyen var lavet af candyfloss. Et barns glæde. Der findes ingen glæde så stor, men hvad omhandlede glæden egentlig? Var det glæden over de flotte gaver, eller var det glæden over, at det var mig det handlede om? Det ved jeg ikke, jeg husker bare glæden. Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg fik i gave. Men jeg husker glæden. Husker at far og mor, samt mine søskende, kom ind til mig om morgenen, syngende og med flag i hånden. Jeg følte mig bare så lykkelig, en så stor glæde, et barns glæde.

Men glæde kan jo være over mange ting. Glæden over en god veninde, glæden over et nyt stykke legetøj, eller glæden ved at cykle en tur i skoven. Jeg har altid holdt meget af skoven, af naturen i det hele taget. Der har man en frihed, man ikke har særlig mange andre steder. Det at sidde i stilheden og lytte til fuglene var måske ikke noget for mig. Men det var, det at lege med min lillebror i en lille skov, tæt ved hvor vi boede. Alle de muligheder man havde. Vi kunne bruge flere timer på at bygge en hule, åbne en butik for vores forældre, hvor vi solgte mudderkager, eller bare udforske tingene i skoven. Kunne vi finde en ulækker regnorm, eller en smuk sommerfugl.? Den glæde man fik ved at finde et dyr i skoven, man aldrig havde set før, hvad var det for en glæde? Det var et barns glæde.