Jeg vil starte med at inddele visen i forskellige kapitler: Strofe 1-2: Hr. Oluf ridder ud i landet.
Strofe 3-17: Hr. Oluf snakker med elverpigen.
Strofe 18-26:Hr. Oluf kommer hjem og snakker med sin familie.
Strofe 27-42: Man er hos Hr. Olufs fæstemø.
Strofe 43-49:Fæstemøen går ud i brudekammeret, og hun hører om Hr. Olufs død.
Strofe 50-54:Fæstemø er hos Hr. Olufs lig. Hun tager afsked.
Miljøet er svært at beskrive helt præcist, men jeg mener Hr. Oluf er en rig mand fra en fin familie, fordi hans familie bor på en borg som man hører i strofe 19, ”Der han kom til Borgeled, hans Moder stod derved”. Jeg mener også, at hvis han var fra en fattig familie, ville hans fæstemø ikke have et helt brudehus, og der ville ikke være så mange tjenestepiger som der er. Man hører blandt andet om tjenestepigerne i strofe 49, ”Saa bad hun alle de Frue”.
Hr. Oluf befinder sig i forlovelsessituationen – altså overgangen fra barn til voksen. Her spiller alle menneskets lyster og kødelige drifter en stor rolle. Han er ude i en kamp mellem lyster og pligt, da elverpigen kommer op til ham og spørger ”Hr. Oluf, vil I love mig”, som der står i strofe 7, og i de efterfølgende strofer lover ham en masse materielle goder. Hvis Hr. Oluf valgte at følge sine lyster og drifter og blive hos elverpigen, ville han blive betragtet som værende død, men da han vælger at sige nej til fordel for sin fæstemø, er han kommet igennem denne situation helskindet.
Det er gratis at oprette en konto