Hvorfor tænker folk altid, at folkeviser er det mest kedelige at beskæftige sig med. Folkeviserne er i dag bevaret historier, som fortæller om hvordan livet var dengang.
Folkeviserne stammer fra 1200- tallets adels – og musikkultur, viserne fortæller om hvordan overklassemiljøet var den gang i middelaldersamfundet. Folkeviserne blev fortalt mundtligt af trubadurerne, som har rejst rundt og underholdt med viserne. Viserne blev ikke skrevet ned dengang, derfor kan viserne findes i mange forskellige former, hvor nogle ting er taget ud af teksten. Men i 1500 – tallet begyndte adelens damer at indsamle og skrive folkeviser ned, og på denne måde blev viserne bevaret. Først i 1800 – tallet fik folkeviserne deres navn, inspirationen kom fra Tyskland. Viserne kan inddeles i tre hovedkategorier, de historiske viser der fortæller om historiske personer eller begivenheder. Ridderviserne som handler om samfundsmæssige konflikter og personernes udfoldelsesmuligheder, til sidst er der trylleviserne hvor det overnaturlige kan ske, der kan fx være trolde, dæmoner, elverfolk, dværge osv. De tre forskellige kategorier har alle den samme opbygning og det samme sprog. De begynder med at en konflikt optrappes, fx en konflikt mellem ridder og trold, hvor trolden har fanget jomfruen. I det lange midterafsnit udrulles konflikten, og til sidst slutter visen med en afslutning, som næsten altid er af den ulykkelige slags. I folkeviser er det vigtigste handlingen, derfor bruges der ikke meget tid på at beskrive personerne, men igennem deres handlinger kan man lære dem lidt at kende. Skulle det ske at der er beskrivelser af personer, sker det oftest i form af klichéer. Alt det der ikke vedrøre handlingen er ætset bort fra teksten, derfor siger man at viserne er ændret af syrebadsteknik, hvilket har gjort viserne lettere at huske. Jeg har læst en folkevise ved navn Elverskud, som jeg vil give et lille resumé af her.
Det er gratis at oprette en konto