Mægtige riddere, magiske væsener og personer med stor ære er bl.a. noget af det, du kan møde i en folkevise. Folkeviserne er en del af Middelalderens litteratur fra år 1100-1500. De er episke fortællinger, som følger en komposition, hvilket består af en begyndelse, midte og slutning. Folkeviserne er mundtlige historier videre fortalt, og er samtidig også kendt som en ”ballade”, hvilket betyder at danse. Folkeviserne blev brugt blandt både folket og adelen som underholdning, men var primært adel litteratur. Folkeviserne har ofte en dybere betydning og tager udgangspunkt i eksistentielle problemstillinger. Der findes 4 forskellige folkevise typer: De historiske viser, Ridderviser, Skimteviser og Trylleviser. Trylleviserne bærer altid et tydeligt præg af en overnaturlig kraft, som kommer frem i løbet af visen. Elvere, dværge og konsekvenser af ens valg er nogle af de overnaturlige elementer, man bliver præsenteret for i folkevisen Elverskud.
Elverskud er en tryllevise, hvilket kan ses på tilstedeværelsen af elvere, og deres forbandelse på Hr. Oluf. Herudover er der også prøvelserne, Hr. Oluf skal modstå både fristelserne og dansen med Elverkongens datter. Efterfølgende kommer konsekvenserne af valget, sin egen død, og derefter moderens og den kommende bruds død af sorg. Personerne i visen er skabt via syrebadsteknikken ved, at de bliver karakteriseret via deres handlinger og replikker, og der er fokus på det indre ikke det ydre. Der er 3 bipersoner: Moderen, den kommende brud og Elverkongens datter. Hovedpersonen Hr. Oluf bor på en gård og har både hest og hund, hvilket indikerer, at han er højere stillet i samfundet, højest sandsynlig adelig. Folkevisen strækker sig over 3 dage, da ”Aarle om Morgen” (l 42 og 54) optræder 2 gange i teksten. Visen består af 28 strofer med 2 verselinjer med enderim og har en observerende fortæller, da den er fortalt meget overfladisk og observerende.
Det er gratis at oprette en konto