En dans på roser, en elverpige ønsker, en herre så god, men en død så nær! Mon elverfolk ofte er skadevoldende, overnaturlige væsner, der i mange år har været et eventyrpræget emne? Optræder overnaturlige væsner i folkeviser, og gør det viserne mere eftertænksomme og forunderlige? Mon lykken er nær, og følger fryd og smerter hinanden som lys og mørke? Folkevisen Elverskud, rosen visner og lykken ender.
Middelalderen fandt sted fra 1050-1500. Slægten var her vigtigere end det enkelte individ. Individet var tvunget til at underordne sig sin slægt. Ægteskab blev ikke indgået, fordi to mennesker elskede hinanden. Det var slægten der bestemte og på den måde skabte fornuftsægteskab. Slægten skulle hele tiden sørge for at styrke sit omdømme udad til. Hvis slægten var rig, havde den automatisk megen magt. Dette blev ofte opgjort i, hvor meget jord den enkelte slægt besad. Fornuftægteskaberne blev indgået, fordi slægten skulle være sikker på, at slægten ville blive ført videre. Der var under denne tid enevælde. Kirken havde meget magt, da folket var meget religiøst. De levede med troen om at, hvis de syndede i livet, ville gud straffe dem, hvis de ikke bedte om tilgivelse i kirkerne. Der var på dette tidspunkt ingen, der talte dårligt om, hverken kongen eller kirken, hvilket man også ser i samtlige folkeviser.
Det er gratis at oprette en konto