Blomster-novellen

Novellen Blomster bygger på et subjektivt grundlag, fra Sissel, som er hovedperson i historien. Grundlaget er hendes egne tanker så novellen er derfor skrevet i jeg-fortæller. Novellen viser generationskonflikten fra ungdommens side. Det er tydeligt at se, hvilken facade Sissel stiller op overfor sine forældre, og hvilket dobbeltliv hun prøver at leve, men samtidig virker det også som om, hun er træt af dette falske jeg og derigennem nogle gange viser den sande side af sig selv og dette skræmmer tydeligt familien. Hun er presset til at skulle være en del af familien, da forældrene kontakter hende. Så tager hun sig sammen og besøger dem efter lang tid – men ikke fordi hun glæder sig.