Novellen Blomster bygger på et subjektivt grundlag, fra Sissel, som er hovedperson i historien. Grundlaget er hendes egne tanker så novellen er derfor skrevet i jeg-fortæller.
Novellen viser generationskonflikten fra ungdommens side. Det er tydeligt at se, hvilken facade Sissel stiller op overfor sine forældre, og hvilket dobbeltliv hun prøver at leve, men samtidig virker det også som om, hun er træt af dette falske jeg og derigennem nogle gange viser den sande side af sig selv og dette skræmmer tydeligt familien. Hun er presset til at skulle være en del af familien, da forældrene kontakter hende. Så tager hun sig sammen og besøger dem efter lang tid – men ikke fordi hun havde glædet sig. Michael, hendes tidligere kæreste, har misbrugt hende, men samtidig gjort hende til en stærkere person, med selvtilliden i orden. Det virker som om hun har haft mange kærester, ikke så mange i længere perioder – Derfor morens sorg over den tabte Michael, som i hendes øjne var den eneste ene. Moren har en generel holdning om at Sissel har levet ungdomslivet længe nok og bør nu trække sig tilbage fra byture og druk. Men Sissel er et stort oprør, med trang til at skille sig ud fra det miljø, hun er vokset op i. Det sted hvor hun ikke får lov til at gøre, hvad hun vil. Det er den grund til, at hun holder sig tilbage fra familien.
Det er gratis at oprette en konto