Henrik Pontoppidan blev født i Fredericia i 1857. I 1874 begyndte han på Den polytekniske Læreanstalt i København, hvor han bestod første del, men aldrig afsluttede anden del. I stedet blev han i et par år tilknyttet broderen Morten Pontoppidans højskoler.
Henrik Pontoppidan blev gift i 1881 med Mette Marie Hansen og debuterede samme år med en novelle i tidsskriftet Ude og Hjemme. Pontoppidan og fru Mette fik sammen flere børn, hvoraf de tragisk mistede det ene. Ægtefællerne blev efter et ikke uproblematisk ægteskab skilt i 1892, og Pontoppidan giftede sig samme år med Antoinette Kofoed som han havde mødt nogle år forinden.
Henrik Pontoppidans forfatterskab tager livtag med spørgsmålet, om hvordan menneskelivet bør formes – og han stiller spørgsmålet med indsigt i både den menneskelige og den politiske natur. Realismen træder således forholdsvis tydeligt frem, stærkt hjulpet af hans skrivestil. I romanen ”Lykke-Per” (1898-1904) diagnosticerer Pontoppidan det enkelte menneskes kors – fra det øjeblik, mennesket opdager sig selv: ”Men hvem er Du selv? Fra den Dag kender man intet andet Spørgsmaal end netop dette ene. Fra hint Øjeblik er ens eget sande jeg blevet den store Sfinks, hvis Gaade man forgæves stræber at løse.”
Også politisk var Pontoppidan engageret, og kampen mod Estrup og provisorielovene blev kæmpet med glødende pen, men ikke med det ønskede resultat. Skuffelen over de udeblivende politiske resultater og over danskernes manglende engagement kommer blandt andet til udtryk i novellesamlingen ”Skyer” (1890) og hovedværket ”Det forjættede land” (1892-95). Pontoppidan deltog endvidere i sædelighedsfejden med værker som ”Mimoser” (1886) og ”Det ideale Hjem” (1900)
Det er gratis at oprette en konto