Så skete det endelig. Yahya Hassan løfter sløret for en del af Danmark, vi har set os blind på. Vi må se i øjnene, at Danmark ikke længere er det land, Eckersberg malede, og Grundtvig skrev om. I dag bygger samfundet på vold, våben og bedrag. Rent kunstnerisk er Yahyas digte ikke videre fantastiske, men han har formået at gøre noget, alle kunstnere ønsker; at provokere en mængde og skabe debat. Han prøver at beskrive den voldelige og kriminaliserede hverdag, der desværre er for alt for mange unge. Desværre er den fremvoksende debat en anden end den, Yahya Hassan formodentligt havde forventet og håbet på. I stedet for at dykke ned i og analysere hans tekster, som det bør gøres med alle digte, diskuterer folk, hvorvidt Yahya har udtalt sig racistisk og skal dømmes.
Det handler om at ændre en elendig kultur. Naturligvis kan den ikke med et trylleslag forvandles til noget nyt og bedre, men oplysning og konstatering af, hvor skidt det står til, er det første skridt, og det har Yahya taget for os. D
et er vigtigt at dem, der selv er indblandet i kulturen, selv erkender problemerne og gør noget ved dem, og alene det er en kæmpe milepæl og umuligt for nogen. Det ser i hvert fald svært ud, når de involverede med det samme går i forsvarsposition og ikke er i stand til at kigge længere end deres egen næsetip. I nogle af de danske ghettoer eksisterer den danske lovgivning ikke længere. Sharia lovgivningen har overtaget magten, og de ”vise mænd” dømmer beboerne.
Det er gratis at oprette en konto