Charlotte er omkring i 20’erne. Hun er meget smuk, og har masser af selvtillid. Hun har levet livet med at være på stoffer og escortarbejde. Hun lider af en sygdom sclerose, og hun ved snart, at hun ville miste sit syn. Men det er hun ikke så meget for at fortælle andre om. Men efter et selvmordsforsøg bliver hun anbragt på et hjem, hvor pædagogerne vil forsøge at hjælpe alle dem som har problemer. Og her møde Charlotte Barbara, Stef og Nadia. Alle de tre piger er i starten af 20’erne, og de har alle nogle forskelligt grunde til, hvorfor de netop er havnet her.
Når man først møder Barbara i filmen. Er hun meget stille, og virker meget bange. Hun er ikke så meget for at åbne sig, Hun siger heller ikke så meget til Charlotte, som lige er ankommet til stedet. Lidt senere i filmen ser man hende cutte i sig selv på grund af, at hun lider af nogle dårlige minder hun har haft. Da hun var 11 år blev hun misbrugt af sin egen far. Så møder man Stef, hun virker meget ligeglad med alt, hun bander for det meste, og der er nogen ting, som kan gøre hende rigtig hidsig. Stef tager piller i masse vis, og man for hele tiden af vide, at hun har ondt i hovedet, men pædagogerne ville ikke engang give hende lov til at få en hovedpine pille. Så har vi Nadia, hun virker meget imødekommende samt åben, og for det meste glad og hun tænker meget positivt, men grunden til at hun er havnet her er, fordi hun er en narkoman, og hun har fået frataget sin datter Clara, der nu bor hos en plejefamilie på Fyn. Nadia har også en kæreste, der befinder sig i et fængsel.
Det er gratis at oprette en konto