Maren og den røde kjole

Der var en pige, som hed Maren. Maren gik i 8. klasse langt ude i ingenting. Det var en lille by, med en lille skole, på 150 elever. Maren var en glad og ordentlig pige, men hun viste ikke at hendes liv snart tog en uventet drejning. En dag hun kom hjem fra skole stod hendes mor og far i døren. Flyttekasser var stablet som den kinesiske mur rundt om huset. Huset føltes tomt og koldt og der var ikke den gnist som der plejede at være. Maren var chokeret, men hun viste godt hvad der var ved at ske, hun havde haft det på fornemmelsen i meget lang tid. Billedet af mor og far der står i døren havde forfulgt hende gennem alle hendes mareridt. Pis tænkte hun ”vi skal flytte”. Hendes nye hjem var en lejlighed midt i midtbyen af København, Ikke ligesom den gamle dejlige ræve hule ude på landet. Marens mor og far havde allerede søret for en skole til hende, Hellerup privatskole. Bare navnet gav hende kuldegysninger. Det var vrimlede med elever alle vegne og hun kun knapt finde sit klasseværelse. Da hun langt om længe fik mast sig gennem mængden, og kæmpede sig ind af døren, blev sommerfuglene vækket til live i hendes mave igen. De blafrede som de aldrig havde blafret før. Han havde søde brune øjne brunt sjusket hår og en sød lille næse, han havde en blå T-shirt på, og et par sorte bukser, men det bedste var nu hans Chamerende smil. Det fik marens hjerte ti at hamre som om det sprang ud af brystkassen, Waauu tænkte hun. Den årlige skolefest var lige om hjørnet, kun 2 uger væk. Maren stod dag efter dag og roede skabet igennem, men intet kunne hun finde. Hun viste godt selv, at hendes landsby tøj, ikke kunne holde en meter her inde. Hun måtte skaffe sig noget nyt og trendy tøj. Hammeren blev hentet og sparekassen blev smadret. 800 kroner lå der i, ”i morgen hviskede hun til sig selv i morgen går det løs!”