I dag ved vi at en atomkerne består af et antal protoner og neutroner, som er i ustandselig bevægelse.
Atomkernen er en vigtig del af atomet. Lysstråler og røntgenstråler, som du har lært om i kapitel 3, udsendes fra den ydre del af atomet - fra elektronsystemet omkring atomkernen.
Men inde i selve kernen foregår der også vigtige og spændende ting.
Protonens opdagelse
Efter at Rutherford i 1911 havde påvist at alle atomer indeholder en atomkerne (se side 18), var man meget indereseret i at finde ud af hvad atomkernen består af.
Derfor beskød man ligesom Rutherford forskellige slags metalfolier med alfapartikler. Dette kunne give et indtryk af, hvor stor den positive ladning i de forskellige foliers atomkerner var. Jo større kerneladning, jo mere ville alfapartiklerne blive af bøjet, ligesom du i laboratorieopgave 2 ville have fået større afbøjninger, hvis den fastående magnet havde været kraftigere. På denne måde fandt man ud af, at jo tungere grundstofatom er, jo større er dets positive kerneladning. Man kunne endda ud fra forsøgsresultaterne beregne den omtrentlige størrelse af flere grundstofatomers kerneladning.
Den letteste atom-kerne er hydrogenkernen - den består kun af en enkelt partikel, hvis ladning netop er 1 positiv elementarladning. Man kaldte denne partikel for en proton.
Det er gratis at oprette en konto