Helle Hellmann udtrykker sig om de nye TV-skærme i togene. Der bliver pointeret at folket via afstemning ikke synes om idéen. ”DR har for nyligt lavet en brugerafstemning, og 96 procent stemte at de synes skærmene var en dårlig idé”. Hellmann giver udtryk for, at dem der styre vores offentlige system, er bimmerbørn (Dampbørn / ADHD ramte). ”Tv-skærme overalt, som går i gang med en forstyrrende knevren i tide og utide”. Hellmann beskriver Bimmerbarnet som en utålmodig ben vippende, stressset person der ikke kan sidde stille i toget. Hun udpeger sine punkter omrking den offentlige transport. ”Offentlig transport: 1) Vi er mange som ikke kan undvære den”. Hvorefter der bliver pointeret hvordan vi slapper af, forbereder os, og stresser ud på vejen til arbejde, og hun vil helst gerne have forløbet sker uden for meget larm og bøvl.
DSB har fået mange klager, så det var været nød til at skrue ned for lyden på skærmene. Men det kommer ikke på tale om afskaffelse. Hos forbrugerpanelet bliver der overvejet en løsning på lyden. Hellmann forslår selv, at bruge skærmene til lydløst tekst tv, der informere om forsinkelser, aflysninger, ændringer osv. Hun synes der er mangel på respekt til vores frirum i hverdagen, og at det er træls hvis vi skal til at betale for at være et sted, vi egentlig ikke gider at være.
Det er gratis at oprette en konto