Analyse af Pia Juuls novelle 'Patientens mand'

Vi har læst novelle-samlingen ’Dengang med hunden’ og novellen ’Patientens mand’ som indgår i samlingen ’Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter’, hvor 12 danske forfattere giver deres bud på en moderne lægenovelle. Pia Juul er født i 1962, og er i dag bosat på Sydsjælland. Pia Juul er især kendt for hendes digte som især handler om køn og identitet og hendes noveller hvor handlingerne udspiller sig i erindringer, barndommen og hverdagen. I følgende afsnit vil jeg demonstrere Pia Juuls stilistik og motiver med eksempel i novellen ’Patientens mand’ som er skrevet i 2009, og som er en del af antologien ’Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter’

Anslaget i ’Patientens mand’ er en lukket indledning. Vi bliver ikke kastet hovedkulds ind i handlingen, men bliver ligeså stille forberedt på at handlingen kommer senere henne i forløbet. Vi møder allerede hovedpersonen i første sætning ”Lissy Ringsted mødte altid tidligt på klinikken.”(side 21 linje 1), som giver læseren et praj om hvilken type Lissy er, nemlig en kontrolleret type som altid plejer at være i god tid. Allerede i anden linje, får vi af vide at man ligefrem kunne tro at hun var glad for sit job, underforstået det er hun altså ikke. Indledningen er meget typisk. Vi får en lille introduktion til den egentlige handling, samt vi både møder en af de centrale personer samt en problemstilling. I det næste afsnit for man et større indblik i hvem hun er og hele stemningen er underbygget med det melankolske efterår. De halvrådne æbler, en vissen rosenknop og møblerne der endnu ikke var sat ind grundet dovenhed eller manglende overskud. Det er nok det sidst nævnte der passer bedst. Man får som læser et indtryk af at hun er kontrolleret og alt hvad hun gør, er velovervejet. Men noget er hændt hende og det er ikke som det plejer at være. Måske er det bare en kommende vinterdepression, eller også mange års bitterhed eller en træls skilsmisse. Det siger historien ikke noget specifikt om. Lissy er uddannet gynækolog, og ser straks problemer i naboernes forhold. Hun havde været ovre og spise hos dem, hvor det hun husker bedst fra middagen er hvor højt Gittes g-strenge sad, og de blikke hun havde sendt til hendes mand Jon. Hun er ikke særlig positiv, og det er måske grundet misundelse over Gittes og Jons forhold. Vi hører ikke om nogen samlever, kæreste, eller nogle børn, derimod en eksmand: ”ja, det er min mands navn, min eksmands navn.” (side 25 linje 4) så vi går ud fra at hun er enlig. Hun er nok i virkeligheden meget ensom.