Demokrati er folkestyre hvor folk kan stemme på nogen politikere, og hvor flertallet har magten. I Danmark har vi i dag repræsentativt demokrati. Det betyder, vi stemmer på nogle politikere, der kommer i Folketinget, og som så vedtager love. Hvor folk skulle valgdeltagelse, det betyder at stemmeprocent eller valgdeltagelse der viser hvor stor stemmeberettigede befolkning og det er hver 4 år man skal stemme på demokrati. Ordet Demokrati anvendes mange gang i politik. I gamle dag enevælde fra 1660 til 1849, det betyder at den gang lå magten hos kongen, i 1834 der bliver der dannet fire stænderforsamlinger. stænderforsamlinger betyder re-præ-sen-ta-tions-or-gan i Vest- og Centraleuropa. Demokrati er en nødløsning, i det er ikke sikkerheden for, valgte af folket repræsent.
Enevælden?
Før vi fik demokrati i Danmark, havde vi Enevælde: skaffet Enevælden betød, at kongen bestemte. Men i 1849 blev enevælden afskaffet. Danmark fik en grundlov. Hvor forfatningen er nedskrevet af Christian den 7.
Hvordan fik vi demokrati i Danmark?
I 1848 var Christian d. 8 kongen i Danmark og bestemte over hele Danmark. Men den samme år i
1848 den 20. januar døde han begrund af han fik blodforgiftning, og bagefter var der en der hed Frederik d. 7 som var søn af Christian d.8. Han begyndte med at tale om hvordan magten i landet kunne deles. I 1849 fik Danmark sin første forfatning (forfatning betyder grundloven)
Det er gratis at oprette en konto