Analyse af folkevisen 'Agnethe og Havmanden'

Visen handler om Agnethe – en kvinde/pige fra England som møder havmanden da hun er ude at gå på en bro. Havmanden spørger Agnethe om hun vil værre hans kæreste, hun siger ja og tager med ham ned på havets bund. Der bliver hun i otte år og får sammen 7 børn. En dag hører hun kirke klokkerne ringe og får lyst til at gå i kirke, så hun spørger havmanden om hun må komme op til overfladen og gå i kirke. Havmanden siger ja på de betingelser at hun ikke løsner sit hår, ikke sætter sig ved siden af sin mor og ikke bøjer sig når gud bliver nævnt og hun skal komme tilbage til børnene. Da hun kommer til kirken løsner hun sit hår, sætter sig ved siden af sin mor og bøjer sig da gud bliver nævnt. Hendes mor begynder at spørge ind til hvor hun har været de sidste 8 år hvorefter hun svarer at hun har været i havet sammen med havmanden. Hendes mor spørger hvad hun har fået til gengæld. Hertil svarer hun at hun har fået guldarmbånd, sko med guldspænder samt en harpe hun kunne spille på når hun var trist. Så kommer havmanden til kirken og idet han træder ind vender alle kalkmalerierne sig mod ham. Han har hår som guld og hans øjne er triste, han siger til Agnethe at hun skal tænke på de deres børn, hvortil Agnethe svarer – At hun ikke kommer tilbage og ikke tænker på børnene.