”Agnethe og havmanden” er en folkevise af den type, som kaldes en tryllevise. Trylleviser kendetegnes ved at de ender sørgeligt. Der optræder hyppigt dæmoner, havmænd, troldmænd.
”Agnethe og havmanden” handler om den unge Agnethe, som gifter sig med en havmand. De er sammen i otte år og får syv børn . En dag hører Agnethe kirkeklokkerne inde på land, og spørger havmanden om hun må gå i kirke den ene gang. Havmanden giver hende lov til at gå i kirke, men kun på 3 betingelser; hun må ikke løsne sit gyldne hår, hun må ikke sætte sig ved siden af sin mor, og hun må ikke bøje sig ned, når præsten nævner Gud. Da Agnethe kommer ind i kirken, hun bryder dog alle disse betingelser. Pludselig kommer havmanden ind i kirken og beder Agnethe om at komme hjem igen. Agnethe siger til havmanden, at hun ikke vil komme med hjem og selv da havmanden prøver at tale til hendes moderinstinkt, og siger at hendes børn har brug for hende, siger hun, at hun er ligeglad med også børnene.
Visen består af 28 strofer af to til fire verselinjer.
Agnethe er hovedpersonen i visen. Hun bliver fremstillet som en person, vi som læser ikke bryder os om og har svært ved at identificere os med. Hun bruger otte år af sit liv sammen med havmanden, og dernæst vælger hun at forlade ham og deres fælles børn. Grunden til at hun forlader ham, er fordi, at hun aldrig har elsket ham. Hun er en materiel person og dette fremgår tydeligt fra strofe 18 til 21, hvor moren spørger hvorfor hun har været sammen med havmanden i alle disse år. Til dette svare hun at forholdet skyldtes, at hun bl.a. fik en harpe af guld. Forholdet til havmanden har intet med følelser at gøre fra Agnethes side, og hun har været draget af rigdommen. Det viser sig dog, at havmanden har rigtige følelse for agnethe. I strofe 24 står at hans øjne er fulde af sorg, da han finder ud af at Agnethe har brudt betingelserne.
Det er gratis at oprette en konto