En uheldig raket

Jeg ligger ved operationsbordet. Lægerne siger noget til mig, men jeg opfatter det ikke. Jeg ligger bare og mærker lampens varme i mine kinder, det svier. Brandsårene gør ondt. Mine øjne er lukket, jeg har fået beroligende, for smerterne, men intet hjælper. Jeg lader alt sive væk. Jeg kommer ind i et sort univers. Jeg tænker tilbage, kunne jeg have gjort det om, men nej det ville ikke være muligt. Jeg tænker på hvordan, jeg har været uheldig. Jeg tænker tilbage på, denne morgen. Jeg slog øjnene op. Sveden løb, langsomt ned af panden på mig, som en slange, der snoede sig gennem græsset. Havde jeg haft mareridt? Mit hjerte bankede hurtigt, jeg træk vejret dybt, et par gange og hoppede ud af min varme seng. Jeg mærkede kulden, koldere end dagen før. Jeg kiggede ud af vinduet, solen var trængt ud, et par steder igennem de lysegrå skyer. Trægulvet var iskoldt, jeg skuttede mig og gik hen til mit skab, som er nyt og fra Ikea. Jeg tog fat i håndtaget og åbnede hurtigt. Jeg fortrød med det samme, at jeg ikke have lagt tøjet ordentligt på plads dagen før, for alt tøjet fløj ud over mig. Jeg fik tøjet på. Det lugtede af sved og havde nok ligget der et par dage eller syv.Jeg kiggede ud af vinduet igen, men denne gang var der ingen sol, kun mørke og grå skyer. Det kunne godt ligne, at der kunne falde sne. Jeg tænkte ikke mere over det og gik hen og trak gardinet fra. Jeg strakte mig, og gik hen til trappen, som skulle føre mig ned til køkkenet, men jeg fik selvfølgelig overbalance og fald alle sytten trin ned. Det buldrede som når det tordner.Jeg gik hen til kalenderen, satte et kryds. Det var endelig blevet den 31. december, dagen som jeg havde glædet mig lige så meget til, som min 19 års fødselsdag for 3 måneder siden. Jeg tog en skål og kom til, at hamre skabslågen så hård i, at det bragede i hele lejligheden, og så faldt den ned. Jeg så lamslået på den, så jeg mon syner. Jeg var så uheldig. Jeg spiste mine cornflakes, som var så dejlig sprøde inde i munden og så tog jeg et bad, et langt bad, som var dejligt varmt. Vandet var så varmt og behageligt, at alt omkring mig forsvundet.Præcis kl. 16.30 sad jeg i min Fiat 500. Jeg havde købt bilen af mine bedste- forældre, lige efter jeg havde fået mit kørekort for seks måneder siden. Jeg skulle holde nytåret hos en kammerat. Jeg kørte i god tid. Det var begyndt at sne, jeg havde ikke lagt mærke til det før nu. Der lå allerede et tykt lag. Sneen dalede stille ned fra himlen. Jeg havde ikke fået vinterdæk på hjulene endnu, det var ikke noget, jeg havde tænkt på. Jeg satte mig ind i min knaldrøde bil og kørte af sted.Da jeg var 1 kilometer fra min ven, holdte min bil fast i sneen. Den var ikke til at skubbe eller grave ud. Så jeg besluttede mig for, at gå derhen. Jeg tog min hat og mine handsker uld, og vovede mig ud i den bidende kolde vind. Vinden peb, og sneen fløj, hen over jorden og det var svært, at se mere end fem meter foran mig. Jeg nåede endelig frem. Lige da jeg trådte ind ad døren, begyndte dronningens nytårstale. Det var en tradition, at se og høre den. Hendes rustne gamle stemme, kunne høres i hele stuen. Jeg kunne mærke varmen vende tilbage i min krop.