Når terroren bliver nær

Resume Rasmus og Alex er på badeferie i Sharm el-Sheik. En lørdag aften vågner Rasmus, ved at Alex er på vej ud på balkonen, for at se hvad der var grunden til et enormt brag. Alex bliver få sekunder efter presset et par centimeter tilbage efter trykket fra endnu en terror bombe, kun et par hundrede meter væk. De er begge to meget chokkerede over hændelsen, og frygter for hvornår det sker igen. Der var 7 sprængninger, som førte til 90 døde med sig. Rasmus forklare at når man er vand til, at terror er noget der er i fjernsynet, men pludselig kommer så tæt på, begynder man at tænke mere over livet. En bedre verden uden terror Terroren er enlig når man slår uskyldige mennesker ihjel, og i rigtig mange dele af verdenen er der Terror. I Danmark har vi svært ved at sætte sig ind i terroren, der sker udenfor de danske grænser. Mange ville nok tro, det er dejligt at bo i et land, hvor der ikke er terror som i USA, Østen osv. Det er skam også dejligt, jeg er ikke bange for, om bussen skulle bliver bombet, eller om den tykke og nervøse sidemakker skulle have sprængstof gemt under jakken. Det kommer bare snigende. Jeg ser det aldrig komme, men når det kommer, kommer det som et chok. Den tirsdag hvor World Trade Center blev jævnet med jorden, den tirsdag blev den blodigste terroraktion i historien udført. Jeg forstår ikke, hvordan man får sådan en sindssyg idé om at slå så mange uskyldige ihjel. Når jeg sidder her hjemme på mit værelse og hører om et terrorangreb i fjernsynet, ser jeg stadig d.11 september som et stort spørgsmålstegn. Tænk at man kan være så ufattelig ond, at man planlægger at slå så mange ihjel. Dagen startede faktisk meget godt, solen havde skinnet fra en skyfri himmel, og jeg skulle for første gang prøve at spille fodbold. Jeg var så spændt, sommerfuglene fyldte hele min mave. Jeg blev syg, men min træner aflyste træning. Han kunne ikke få fat på sin søster i New York, som arbejdede i World Trade Center. Utroligt at det kunne påvirke os her ovre i lille kedelige Danmark. Vær sommer når jeg er i Spanien eller Italien, vil mine forældre gerne ud og se og opleve forskellige byer, som også er hoved attraktionen for andre turister. Når jeg går der mellem 1000 hvis af andre mennesker, tænker jeg ikke over hvad der enlig kan ske. Der er så mange mennesker der tager toget dagligt frem og tilbage i Madrid, det er sikkert billigt og sådan, men ingen har nogen sinde tænkt over at der en dag ville ske det mest utænkelige. At et tog ville blive sprængt i luften af 3 bomber midt i myldretiden. Det kan ske hvor som helst og når som helst. Det kan gå ud over alle, hvis man er uheldig. Alle kan være uheldige at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg burde ikke kunne føle mig tryk nogle steder, jeg kan blive udsat for terror i bussen, i toget, selv når jeg flyver på ferie. Men fordi at der aldrig har været sket terror i Danmark er det ikke noget jeg frygter. Grunden til at dansker og andre europære ikke tager på ferie til Iran og Irak osv, er jo bl.a. at terroren påvirker os så meget at vi ikke tør tage af sted, fordi frygten styrer os. Engang for meget lang tid siden var det bl.a. også et sted man rejste hen hen på ferie, men nu på grund af terror tager man for det meste kun der ned, hvis det er nødvendigt for ens job.