”hold mig i hånden, jeg er bange”. Jeg tog om Sophies hånd. Vi var på vej ud i mørket, fra det hjørne vi blev sat af. Midt i den store by, midt om natten, midt i den koldeste vinter. Vi vidste ikke hvor mor var henne.
Mor havde sagt, at hun lige skulle ordne noget den aften. Hun havde ikke betalt for hendes ”trylle-sprøjte”, som hun kaldte den. Det var underligt nok hun kaldte den det, for den gjorde hende bare dårlig. Sophie og jeg måtte aldrig prøve den. Hun sagde, at det kun var for voksne. Hun kørte ud for at betale, men hun kom aldrig hjem igen. Det blev meget sent. Sophie og jeg gik i seng. Hun var nok bare taget ned og feste med hendes venner på værtshuset. Samme aften kom der to store voksne mænd. De var på størrelse med far, da han var i live. De kørte ind til byen, og smed os af. ”I kan takke jeres mor for, at i er havnet her, sagde han, inden han smækkede bildøren og kørte væk.
Vi begyndte at gå hen ad gaden. ”Mor vil sikkert gerne have, at vi går hende i møde”, tænkte jeg. ”Jeg skal også have sagt tak, for det sagde ham den store mand, jeg skulle.” Vi gik længere ned ad gaden. Det begyndte at blive koldere og koldere, og vi havde begge kun nattøj på. Vi gik ind på en tankstation, for at få varmen. Jeg købte en pose varme rosinboller, eller jeg sagde til Sophie, at jeg havde købt dem. Vi nød dem, for det var længe siden, at vi havde fået noget at spise sidst, og vi var blevet meget sultne.
Det er gratis at oprette en konto